EMNER

Tåbelige spørgsmål

I mit liv har der kun været én Laura.

Hende fra "Matador", som sørgede for mad og drikke til bankdirektøren og hans frue, hvis Maude da ikke var gået i seng. Den Laura, som sørgede for Røde, når han skulle prøve at spise som de rige. Nu er der ligesom en Laura til i éns liv. Hende fra "X Faktor". Om hun holder lige så længe som kogekonen fra Korsbæk er et 1000-kroners spørgsmål, men den syngende Laura fra Århus blev i hvert fald nummer to i en sangquiz, hvor en knægt fra Ørum ved Viborg vandt. Knægten blev introduceret som var det Jesus fra Nazareths genkomst. Tilsat noget, der lignede Wagner-musik. Her kommer Martin. Bølge. Når sangen så var afleveret, så sagde værtinden hver gang: ”Hvor var det fantastisk”. Og derefter: ”Skal vi give ham en kæmpehånd?” Misforstå mig nu ret. "X Faktor"-udsendelserne var ganske flot underholdning. Især finalen. Her havde man fået alle de mennesker med, der var blevet hældt ud tidligt i programmet - med hån og latterliggørelse - til at optræde i en fællessang. Her gik det gamle Carl Scharnberg-ord i smuk opfyldelse om, at ingen kan alt, alle kan noget, men sammen kan vi det hele. Men når underholdningen så har fået sine kokkehuer, stjerner og håndklap, så græmmes jeg altså over ubehjælpsomheden i den planlagte journalistiske lancering. Jeg ved godt, at tv-værtinden ikke kan bruge udtryk som at ”bede publikum vise deres begejstring for sangen ved at slå den ene hånd mod den anden, og derved fremkalde klapsalver, som sendes op mod scenen”. Men variation i sproget er dog en befrielse, Når nu konceptet og den øvrige planlægning var så gennemført, så kan det ikke passe, at man ikke kan finde ud af veksle ord og lanceringer. Når nu man sørger for høj kvalitet i koncept, dommerpanel og sangplanlægning, så er det da tudefjæssørgeligt, at man ikke sørger for at matche den kvalitet i sin journalistisk. Særligt pinligt bliver det, når journalisten på finaleaftenen er taget til Ørum, hvor han i forsamlingshuset sammen med skolekammerater til Martin spørger dem, hvem de holder med? Blot for at nævne et tåbeligt spørgsmål af mange. Faktisk må man sige, at aldrig har en så veludannet journalist stillet så mange debile spørgsmål på så kort tid. Det ligner meget som når journalisten hvert år i tv-avisen spørger børn om de glæder sig til sommerferien? Så er tidspunktet kommet, hvor man som en sindssyg leder efter sin fjernbetjening. Frode Muldkjær er journalist. Bor i Dronninglund. Tidligere formand for Børnerådet.