Tågehorn

VENSTRE:Det går temmelig dårligt for regeringen. Alt går i fisk. Ministrene kan med et godt vendsysselsk udtryk ikke stikke en pind i en l... uden at ødelægge begge dele. Regeringen minder om et skib uden radar, der sejler i tæt tåge. Vælgerne løber skrigende bort. Derfor har især Venstre mobiliseret alle de tågehorn, de har i kartoteket. Det siger ikke så lidt. De prøver at bilde befolkningen ind, at det går forrygende godt. Guldmedalje i denne modoffensiv tilfalder Kristian Andersen - den evige kandidat, der ikke kan vælges til noget som helst. Han slutter nemlig et indlæg (19.23.) om regeringens kræftplan "som skal hjælpe patienterne tilbage til livet.". Ak ja, her gik man og troede, at Bibelen havde monopol på den slags evner.