Tågen letter

De første erfaringer med rutinemæssig narkotest i Statsfængslet på Kragskovhede tyder på, at kontrollen kan holde nogen væk fra stofferne. Men faren ved øget kontrol er dårligere forhold mellem ansatte og indsatte.

Der er blevet renere i danske fængsler. Nul tolerance over for hashrygning og hårdere stoffer virker tilsyneladende. Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at hver fjerde af de indsatte afleverer en positiv narkotest. Nogen af dem har taget stofferne uden for murene, men det lykkes op mod hver femte fange at skaffe og tage narko, mens de sidder inde. Selv om det lyder af mange, når man sammenligner med verden uden for fængslets mure, er der faktisk tale om en forbedring, når man sammenligner med tidligere undersøgelser. Formanden for KRIM advokat Claus Bonnez mener dog, at prisen er for høj. Kontrol skaber nemlig konflikter. - Det er vores opfattelse, at man får en endnu større gruppe af folk, som kommer på så stærk kollisionskurs med personalet i Kriminalforsorgen, at man får en anden effekt. Man får den meget grimme kultur, som kendetegner fængslerne - især i England og USA - som man kan kalde en "de-og-os-kultur". Den går på, at betjentene ikke vil snakke med de indsatte, og de indsatte vil ikke snakke med betjentene. Han understreger, at det store flertal af indsatte ikke bruger hash og narkotika og aldrig har gjort det. - Den store gruppe skal på grund af den her ordning også lige pludselig hives ud af sengen tidligt om morgenen og stå og sprede balder og tisse i flasker og alle de her unaturlige relationer, som de på den måde får med personalet, siger han. Det er KRIMs erfaring, at netop den gruppe klager rigtig meget over forholdene i fængslerne. De kan ikke forstå, at de skal forbindes med narkotika, og de afleverer negative urinprøver gang på gang. Afdelingstalsmand Kristian Jensen fra Statsfængslet på Kragskovhede nord for Frederikshavn mener ikke, at kontrollen giver den store ballade. - Selvfølgelig er det træls og selvfølgelig skaber det også konflikter og afstand til vagterne, men i det store hele mener jeg, at de indsatte har affundet sig med situationen, siger han. Talsmanden er sikker på, at de hårde sanktioner ved positive urintest virker. Ihvert fald på en gruppe af de indsatte. - Det virker helt sikkert. Flere siger nej nu på grund af det med udgangen. Mange vil bare ikke risikere, at de ikke kan komme hjem til familien, fortæller han. Når de indsatte ind imellem alligevel bliver frustrerede over de mange tests og visitationer, hænger det ifølge Kristian Jensen sammen med, at en stor gruppe indsatte ikke bruger stoffer. - De føler sig lidt jagtet. Når man har bevist 10 gange igennem et år, at man kan aflevere en ren prøve, så kan man godt blive lidt træt af, at de bliver ved med at undersøge én. De taler så meget om noget-for-noget, men det bliver ligesom glemt i den her sammenhæng, siger han. Det er måden, som vagterne udfører kontrollen på, der kan skabe problemer. - Nogle vagter siger, at de desværre lige bliver nødt til at lave en prøve, og de prøver at få det til at foregå stille og roligt, mens man tager en snak samtidig. Andre vagter er mere emsige og gør det hele på en måde, som man bliver rimelig negativ af. Sådan er der jo forskel på folk. Men i det store hele synes jeg, at det er ok med kontrollen. Den redder også nogen fra at ryge eller tage stoffer. Om det så varer ved, når folk kommer ud, det er så en anden sag. En anden talsmand, Michael Nielsen, er mere kritisk. - Det kan godt være, at kontrollen har en effekt. Men den er begrænset. Som jeg ser det, går det mest ud på at chikanere de indsatte. Stemningen er blevet forringet meget. Det er blevet hårdere psykisk at sidde i fængsel, og der er altså ingen, der er blevet et bedre menneske af de her prøver, siger han. Imodsætning til Kristian Jensen lyder hans dom på flere års fængsel, og han vurderer, at han har lagt op mod et halvt hundrede urinprøver - ikke én positiv. Han kan godt forstå, at folk, der kun skal sidde inde nogle få måneder, kan leve med kontrollen. - Mange har affundet sig med det. Men for os, der skal sidde længe, er det stressende og irriterende. Det er altså ydmygende gang på gang at skulle stå nøgen foran to funktionærer og tisse i en kop. Han frygter, at nogen vil flytte misbruget over på hårdere stoffer, der nedbrydes hurtigere og dermed er vanskeligere at fange i kontrollen. - Hvis folk har brug for virkelighedsflugt, så skal de nok finde en udvej, siger han. Nul-tolerance Jens Martin Hansen, der er leder af misbrugsbehandlingcenteret Foldbjergcentret, er tilfreds med, at der nu tilsyneladende gøres en indsats for at komme brugen af stoffer i de danske fængsler til livs. Det gælder ikke mindst indsatsen mod hashrygning. - I forhold til tidligere tal er det en positiv overraskelse, at Kriminalforsorgen har fået bragt tallet relativt langt ned. Men i forhold til den nul-tolerance, som regeringen har meldt ud, er der jo stadig lang vej igen, for hvis målet er nul-tolerance, bør man kunne komme tæt på det, siger Jens Martin Hansen. Han vil følge udviklingen med stor interesse, for han vurderer, at der opstået en ægte vilje til at gøre op med hashproblemet i danske fængsler og arresthuse. - Det har undret mig meget, at man tidligere sanktionerede indtagelse af spiritus i fængslerne langt hårdere end hashrygning, ligesom det var forbavsende let at købe hash inden for murene. Det er ikke rimeligt, at fængsler og arresthuse har været de sikreste steder for levering af hash, siger Jens Martin Hansen. Ikke imponeret Claus Bonnez fra KRIM er dog ikke imponeret over nye tal fra Kriminalforsorgen. Tallene viser, at hver fjerde eller hver femte ryger hash eller tager stoffer. Han synes stadig, at det er for mange, og han så gerne, at man gik helt andre veje for at prøve at komme misbruget til livs - med mindre kontrol og mere pædagogisk personale. - Gennem dialog kan de gøre, ligesom alle andre mennesker kan. Man kan kigge de her mennesker i øjnene i stedet for i numsen for at se, om de er skæve. Man kan jo se på et menneske, hvis det har taget stoffer, og så kan man sige: Du er altså skæv hele tiden makker. Dig må vi have fat i og gøre en indsats overfor, siger Claus Bonnez. Fra kriminalforsorgens pensioner, hvor der er ansat pædagogisk personale, ved man, at fordi personalet har styr på de indsatte og følger dem tæt, er det svært at holde gang i et narkomarked. Mange fordele Jens Borg Nielsen, der er inspektør i Statsfængslet Kragskovhede, mener ikke, at de rutinemæssige urinprøver har givet problemer. - De indsatte kan godt forstå, at det er noget regeringsbestemt, der kommer udefra, siger Jens Borg Nielsen. Han er endnu lidt usikker på, hvad statistikken for de første måneder med narko-urinprøver på Kragskovhede egentlig viser, men et forsigtigt bud er, at det er omkring hver tredje urinprøve, der er positiv for et eller flere af de syv narkotiske stoffer, som testen kan spore. Kragskovhede laver som rutine en test ved ankomsten. - Det giver os en status på, om folk ryger hash eller tager noget andet. Det kan også give en fornemmelse af, om det er et udbredt misbrug eller en éngangs-foreteelse. Vi skal jo sluse folk ud igen på et tidspunkt, så vi skal ikke bare straffe brug af hash, men også hjælpe med et eventuelt misbrug, hvis vi på nogen måde kan. Så der er en række gode grunde til at lægge mange stikprøver ved indsættelsen, forklarer Jens Borg Nielsen. Afdelingsleder på Kragskovhede Steen Jensen, som har en række praktiske erfaringer med den nye test, peger på flere fordele ved at få lavet en narko-status med det samme. - Får vi en positiv test, tager vi jo en snak med det samme, hvor vi også forklarer, at den indsatte ikke får udgang fra fængslet, før han kan levere en ren prøve. Man kan under alle omstændigheder tidligst få udgang efter 30 dage, og i løbet af den tid vil langt de fleste kunne nå at levere en ren test. Det er min fornemmelse, at de indsatte oplever det som meget fair, forklarer Steen Jensen. Han fortæller, at urinprøve-testen så godt som aldrig giver kontroverser. - Med det nye testsystem kan vi lave det hele lokalt, mens den indsatte står og kigger på det. Tidligere har vi haft en del brok, når vi fik en positiv prøve retur fra laboratoriet. Indsatte mente måske, at der måtte være byttet om på prøver og alt muligt andet. Her laver vi det hele, mens den indsatte overværer det, og vi har langt færre klager end tidligere, siger Steen Jensen. Både Steen Jensen og inspektør Jens Borg Nielsen er spændte på at følge udviklingen over det næste par år i forhold til, om man vil kunne spore en positiv og vedvarende effekt af de rutinemæssige urinprøver.