EMNER

Tålt ophold i cykelslangen

Torsdag eftermiddag var Hjørring Politi i Østergade for at dæmme op for eventuelle trafikforseelser.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Otte betjente var på gaden for at kontrollere trafikforseelser. Foto: Hans Ravn

- Vi er her jo primært for at holde øje med biler og knallerter og så de cyklister, der ikke kører ordentligt, siger vicepolitikommissær, Steffen Andersen. Det kræver nemlig en del, når både gående og cyklister skal færdes sammen. - Det kræver en hensyntagen til hinanden, men det kræver størst hensyn af cyklisterne, for her er altså tale om en gågade med streg under gå, siger Steffen Andersen. Delte meninger I Østergade er meningerne da også god delte, når det gælder cyklisternes adgang til gågaden. Flere af dem NORDJYSKE talte med håber på, at cyklisterne igen bliver forment adgang. - Det er ikke rart, når det er os gående, som skal holde tilbage for cyklisterne, siger gående Susanne Pedersen. Og Ruth Hangshøj, der går med rollator, er bestemt heller ikke tilfreds. - Det er svært nok i forvejen at komme om med den. Det er forskrækkeligt med de cyklister, for man ved jo aldrig, hvornår man som fodgænger bliver kørt ned, siger hun. Biler i gågaden Kontrollen torsdag eftermiddag gav også adskillige pågribelser af såvel bilister som knallertkørere. - Nu vil skiltningen blive gjort tydeligere, så det præciseres, at her ud over gående kun er adgang for cyklister, siger Steffen Andersen.