Tårs

Tårs Erhvervsforening er tilfreds - uden støtte

TÅRS:I Tårs Erhvervsforening, som dækker både handel, turisme og erhvervsliv, får man ingen penge fra Hjørring Kommune - jo, julebelysningen bliver betalt, men så er det også sagt. Og det er man godt tilfredse med. - Vi får al den støtte fra både kommunen og fra Hjørring Erhvervsråd vi kunne ønske os, så vi er godt tilfredse. Det handler jo også om, hvor meget aktivitet vi kan løfte i Tårs, siger formand Børge Kallehauge. - Rent indflydelsesmæssigt har vi de kontaktflader, som skal til, siger han.