Taars gav Skagen sit første nederlag

Halvvejs inde i sæsonen er der kun fire point mellem de første seks hold i Serie 1

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Morten Sørensen omsætter sikkert det straffespark holdet fik, da en Skagenspiller afværgede et skud med hånden. Foto: Bente Poder

Serie 1 Hjørring AIK Frem - Svenstrup/Godthåb 3-0 (1-0) 1-0 Edwin Sakic 2-0 Dan "Twix" Steffensen 3-0 Rene Bech På papiret så det ud til at blive en forholdsvis svær kamp for Fremmerne, da gæsterne havde flere gode resultater med i sportstasken. Efter en meget rodet start, satte hjemmeholdet sig på kampen og efter 25 minutters spil kom hjemmeholdet foran. En føring der varede resten af halvlegen, selvom hjemmeholdet dog havde en del store chancer. Anden halvleg startede som den første sluttede. Frem sad på kampen og brændte den ene chance efter den anden, men efter et kvarters spil overrumplede Dan Steffensen modstandernes forsvar og målmand, ved at tage et hurtigt frispark. Ikke længe efter scorede Rene Bech et flot langskudsmål til slutresultatet 3-0. Sejren burde være blevet større, ikke mindst fordi 100 kamps jubilar Karsten Biegel kort før tid tillod sig at brænde straffe. AIK Frem ligger nu på en fjerdeplads med blot to point op til nummer 1. Taars/Ugilt IF - Skagen 2-1 (1-0) 1-0 Jesper Bunde 2-0 Morten Sørensen Hjemmeholdet Taars/Ugilt tog her i weekenden imod topholdet Skagen, der indtil da havde maksimum point i serie 1. Det blev der lavet om på. Bortset fra de første ti minutter af kampen var det hjemmeholdet, der sad på kampen. Dette var ikke mindst på grund af en rigtig solid defensiv indsats. - Vi havde flere skader, men de unge spillere, der fik chancen, spillede rigtig godt, sagde en glad Kenneth Kjærsgaard. Ifølge Kjærsgaard viste udeholdet ikke samme gode spilmæssige takter som hidtil i sæsonen. Fordi hjemmeholdet stod så godt på banen, tvang de Skagen til at slå lange bolde, men uden at det gav de store chancer. Ved pausen er hjemmeholdet foran 1-0 og kommer også foran 2-0 i anden halvleg. En stilling der holdt til tre minutter inde i overtiden, hvor Skagen får reduceret på langskud. - Det var bestemt en fortjent sejr og jeg vil gerne fremhæve hele holdet for en rigtig god indsats, sluttede Kenneth Kjærsgaard. Hadsund IF - Hjørring IF 0-4 (0-2) 0-1 Thomas "BT" Andersen 0-2 Minh Phan 0-3 Lasse Rimmen 0-4 Christian Nürnberg Inden weekendens runde var HI placeret under nedrykningsstregen, så der skulle point til for at komme væk derfra. Hadsund viste sig at være en overkommelig modstander, og således var udeholdet foran 2-0 allerede efter et kvarter. En stilling der holdt til pausen. Allerede fra kampens start sad gæsterne på det hele og fik spillet sig frem til rigtig mange chancer. I anden halvleg blev det dog "kun" til yderligere 2 mål, men det sidste var efter sigende en sand saksesparksperle af Christian Nürnberg. - Vi spiller en rigtig god kamp og sidder på det hele, men vi brænder dog alt for mange chancer, sagde HI-træner Jan Christensen, der fremhævede hele holdet, men især "BT" og Mads Nielsen for en rigtig god indsats. Serie 2 Hirtshals B - Aalborg Freja 1-1 (0-1) 1-1 Martin Eriksen Med en sejr kunne Hirtshals spille sig selv på førstepladsen, da de i weekenden tog imod Aalborg Freja på eget græs. Det gik dog ikke helt som planlagt, for Aalborg Freja bragte sig foran allerede efter 6 minutters spil. Det passede tilsyneladende udeholdet godt, for de sig derefter meget tilbage på banen, og prøvede så vidt muligt at trække tempoet ud af kampen. Stillingen holdt helt hen til 6 minutter før tid, da Martin Eriksen sparkede den op under nettaget til den udlignende stilling. Hirtshals-træner Troels Gaardbo var tilfreds med at få det ene point, men ville gerne have kunne sætte sig i førersædet. - Jeg har regnet det sådan ud, at vi bør vinde minimum fire ud af de sidste fem kampe, hvis vi skal rykke op. Så kan vi muligvis tillade os, at spille en uafgjort, udtaler træneren, der efter kampen kunne se tilbage på to store defensive indsatser af backerne Michael Pedersen og Brain Jacobson. Jetsmark IF - Vraa/Børglum IF 3-0 (1-0) Efter sidste uges nederlag til HI havde Vraa/Børglum brug for oprejsning. Den udeblev, i alle tilfælde resultatmæssigt, men træner Flemming Pedersen mente dog, at holdet fik stor spillemæssig oprejsning. - Vi spiller faktisk en god kamp, men Jetsmark stillede med et rigtigt stærkt hold, så det var ikke ufortjent at de løb med sejren. Selvom gæsterne var godt med, blev de presset meget i bund gennem første halvleg og der var ikke så meget at stille op mod et meget velspillende hjemmehold, der tilmed var meget fysisk stærkt. På trods af resultatet var gæsternes træner meget godt tilfreds med indsatsen og fremhævede hele holdet for denne. Vraa/Børglum er nu placeret akkurat under nedrykningsstregen. GVL Løkken - Saltum IF 2-1 (1-1) Resultaterne flaskede sig fuldstændigt for GVL Løkken i denne runde. Efter kampen imod Saltum ku nne Løkken-træner Ole Søndergaard nemlig konstatere, at holdet er de nye "dukse" i Serie 2. - Jamen, det er da dejligt, men vi fokuserer på en kamp ad gangen, og holder os stadig til vores målsætning om en top-4 plads, udtaler Ole Søndergaard, der mente af weekendens kamp sagtens kunne have endt 6-1 til hjemmeholdet, hvis man havde scoret på sine chancer. I forhold til sidste sæson, har Ole Søndergaard formået, at få Løkkenholdet til at trække sejrrigt ud af 5 ud af 6 kampe. - Vi har ændret de små ting. Blandt andet på det taktiske plan, synes jeg at vi står langt bedre. Det har så betydet, at vi vinder nogle at de kampe, som vi plejer at spille uafgjort. Det er nok grunden til at vi ligger der hvor vi gør nu, slutter han. Serie 3 Skibsby-Højene IF - Sindal IF 4-1 (3-0) 1-0 Thomas Hansen 2-0 Martin Hansen 3-0 Martin Hansen 3-1 Thomas Jensen 4-1 Morten Simonsen SHI hev i weekenden den 5. sejr ud af seks mulige hjem, hvilket gik ud over Sindal der fik en tur gennem SHIs velsmurte fodboldmaskine. Hjemmeholdet sad rigtig godt på første halvleg og var ved pausen foran 3-0, selvom udeholdet dog havde haft et par gode forsøg. - Vi sidder rigtig godt på første halvleg, men føringen er nok også med til at vi falder lidt ned i anden halvleg, sagde en glad SHI-træner, der især fremhævede Jan V, Martin Hansen og Morten Simonsen for en rigtig god indsats. Sindals træner, Allan Jensen, måtte også erkende at dagens modstander simpelthen bare var bedre. - Vi brænder 2-3 store chancer, men kommer aldrig rigtig ind i kampen, så det var en fortjent sejr, sagde Allan Jensen og fremhævede Tonny Søndergaard for en flot indsats. Gærum IF - Tornby IF 3-2 (1-1) 1-1 Frederik Rams 1-2 Gilli Haraldsen Tornby formåede ikke at følge op på sidste rundes flotte 7-0-sejr over AIK Frem. Trods en føring inde i anden halvleg, var det alligevel hjemmeholdet der vandt kampen 3-2. - Efter de kom på 3-2 gik gassen af ballonen, fortæller Michael Christiansen, der netop har forlænget kontrakten, der binder ham for endnu en sæson i Tornby. Som lyspunkt i kampen, fremhæves den blot 17-årige Frederik Rams, som spillede sin første kamp, og desuden også kom på scoringstavlen, med sit udlignende mål. Tornby er nu seks point efter FFI, dog med en kamp i hånden. Ugens serie 4 kamp Asdal IF - Bagterp IF 0-5 (0-2) 0-1 Chris Sørensen 0-2 Michael Mow 0-3 Chris Sørensen 0-4 Nikolai Schrøder 0-5 Jens Carlsen Asdal tog hjemme imod topholdet Bagterp i ugens serie 4 kamp. Og det viste sig at blive en meget ensidig affære, hvor "de gule" ikke levnede mange chancer til modstanderen. - Det var helt sikkert Bagterps fortjeneste at vi ikke vandt kampen, men vi kunne måske godt have stilt os tilbage, og så kun have tabt 2-0. Vi valgte at prøve at jagte chancen, men det var vist et kollektivt kollaps, fortæller Asdal-træner Flemming Larsen. Ifølge Bagterps spillende træner Jens Carlsen var kampens helt store oplevelse Chris Sørensen, som krydrede indsatsen med to langskudsmål. Det ene vist noget af en perle. Pt. fører Bagterp Serie 4 på en delt førsteplads med 13 point, mens Asdal ligger på en delt ottendeplads med 7 point - 3 point over nedrykningsstregen.