Taars i vital kamp

Håndbold 12. december 2004 05:00
TAARS: En sejr i eftermiddags hjemmekamp mod Skjern kan sende Taars op blandt midterholdene i kvindernes 1. division i håndbold, mens vendelboerne med et nederlag kan risikere at dumpe helt ned under nedrykningsstregen. - Det fortæller alt om kampens vigtighed, hvor vi inden opgøret er et enkelt point foran Skjern i tabellen, siger Taars-træner Jørgen Christensen. For en uge siden vandt han med sit mandskab over et andet hold fra den nederste halvdel, Ajax København, og i næste weekend venter endnu et af slagsen, VRI fra Århus. - Tre sejre i de tre kampe vil give os et gevaldigt løft fremad og væk fra bundpladserne, og efter fire nederlag på stribe på hjemmebane skylder vi også at give vores eget publikum en sejr, erkender Taars-træneren. Han kender Skjern som et meget svingende hold, der senest slog netop Roar Roskilde overbevisende, så på en god dag kan de bliver svære at have med at gøre for Taars. - På egen bane bør vi dog være gode nok til at besejre dem, vurderer Jørgen Christensen, der supplerer sit mandskab med Bente Hansen fra andetholdet.jop
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...