Tårs-præst gæster pensionister

Agersted 4. september 2007 06:00

AGERSTED: Sognepræst Kirsten Munkholt fra Tårs er i dag gæst på Rosendalcentret i Agersted. Titlen på Kirsten Munkholts indlæg er ”Livet under vanskelige forhold”. - Det skal handle om, hvad sygdom gør ved os, og at livet - selv når det er svært - har værdi og er værd at kæmpe for, fortæller Kirsten Munkholt forud for besøget. - Jeg møder så mange slags sygdomme i mit arbejde og så mange måder at tackle dem på, og så har jeg lige læst en del om mit eget fødselsår 1952 og den store polioepidemi, der var det år, og om Rosa Abrahamsen - Blegdammens rose, der jo fik polio og døde af følgerne, men før det, så skrev hun jo en del digte, tilføjer Kirsten Munkholt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...