Tårs/Ugilt, HI og Sindal IF overvintrer på førstepladserne

Tårs/Ugilt IF vandt efterårets sidste kamp med 2-0 over Løgstør IF

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var masser af intensitet i topkampen på Tårs Stadion. Foto: Bent Jakobsen

Serie 1 Tårs/Ugilt IF-Løgstør IF 2-0 (0-0) 1-0 Søren Andersen 2-0 Dennis Karlsen VENDSYSSEL: Der var alt på Tårs stadion, da de to tophold, Tårs/Ugilt IF og Løgstør IF, tørnede sammen. Da kampen var slut, var resultatet et rødt kort til hjemmeholdet, en skadet dommer og to mål i de sidste femminutter. Det var simpelthen en kamp der indeholdt alt. Første halvleg bød ikke på nogle mål. Selvom der var opløb til mange mål, så kneb det med at få bolden skubbet det sidste stykke ind i over stregen. Det dramatiske højdepunkt i første halveg var, da dommeren blev skadet efter 20 minutter, og så måtte en af linjedommerne styre resten af kampen, mens hoveddommeren måtte humpe ud og tage en tjans som linjedommer. Anden halvleg bød også på dramatik, da hjemmeholdet efter små ti minutters spil indkasserede et rødt kort til Anders Moselund efter to gule kort. Hjemmeholdet kæmpede dog videre, og fem minutter før tid dukkede Søren Andersen op og bragte hjemmeholdet på 1-0, og to minutter før tid lukkede Dennis Karlsen kampen til 2-0. - Vi spiller en rigtig god og stabil kamp i dag, og sådan har hele året sådan set været fra vores side af. Det er altid dejligt at gå på ferie med at ligge nummer et, og så på den måde vi har gjort det. Jeg vil også fremhæve holdet for at kæmpe videre, selvom vi bliver reduceret til ti mand, og det gør sejren mod Løgstør ekstra dejlig, siger cheftræner Kenneth Kjærsgaard. Asaa B-Hj. AIK Frem 1-2 (1-0) 1-1 Jan Kristensen 1-2 Jan Kristensen En meget afgørende kamp havde Hjørring AIK Frem snakket om på forhånd, da de på udebane besøgte Asaa Boldklub. Kampen fik dog den værst tænkelige start for gæsterne, da Asaa fik straffe i kampens første minut, som de scorede på. Gæsterne fik dog hurtigt rystet starten af sig, og leverede nok efterårets bedste halvleg, og producerede fe,-seks friløbere i første halvleg, men ind ville bolden ikke. I pausen snakkede Frem'erne om, at de bare skulle fortsætte deres gode spil, så skulle det nok komme, og det må siges, de fik ret. For syv minutter inde i anden halvleg havde Frem allerede scoret to gange. Derefter blev holdet presset lidt i bund, og blev lidt bange for at spille bold, men kørte en meget vigtig sejr hjem. Det var også en glad AIK Frem-træner Thomas Bunde efter kampen. - En rigtig vigtig sejr for os i dag som gør, at vi beholder kontakten med de andre bundhold. Man kan godt se på vores spil i anden halvleg, at det er lang tid siden, vi har vundet, men dejligt at vi alligevel kører den hjem. GVL Løkken-Sulsted IF 1-1 (1-1) 1-1 Kristian Mortensen GVL Løkken skulle prøve at slutte et flot efteråret af på hjemmebane mod nedrykkerne fra Sulsted IF. Det blev en tæt første halvleg, hvor der var chancer til begge hold. Det var dog gæsterne som tog føringen først, da Løkken stod og sov lidt på et hjørne, og så kunne Sulsted i to omgange gøre det til 1-0. Hjemmeholdet fik hurtigt rystet scoringen af sig. og lige efter kastede Kristian Mortensen sig frem på et hjørne og styrede udligningen i hus. I anden halvleg var det Løkken som sad på spillet og tilkæmpede sig to-tre kæmpechancer, men uden at score, så holdet måtte nøjes med det ene point. Løkken-træner Ole Søndergaard mente dog også, at holdet på den anden halvleg bude have haft alle tre point. - Set på anden halvleg så skal vi vinde den her kamp, men vi må nøjes med det ene. Vi kan dog glæde os over, at vi kan gå på ferie over nedrykningsstregen, som nok de færreste havde forventet. Generelt synes jeg vi her i efteråret står og mangler et par point, hvis det skulle være retfærdigt, men det kan være de kommer i efteråret, siger Ole Søndergaard, der roste holdet for en god indsats især i anden halvleg med Mike Hansen som den bedste Birkelse IF-Hirtshals B 1-4 (1-3) 1-1 Patrick Pedersen 1-2 Martin Eriksen 1-3 Ronny Mølving 1-4 Patrick Pedersen Hirtshals B havde en vigtig udekamp imod Birkelse, hvor holdet skulle vinde hvis ikke de skulle overvintre under stregen, og holdet leverede en rigtig god indsats. På trods af en hurtig Birkelse-scoring, så var udeholdet i teten, og det resulterede i en udligning af det unge stortalent Patrick Pedersen, søn af tidligere Hirtshals-topscorer Frank Pedersen. Efter scoringen fortsatte gæsterne presset og to flotte mål gjorde, at gæsterne førte 3-1 ved pausen. Især langskudsmålet af Ronny Mølving var en perle. I anden halvleg kontrollerede Hirtshals kampen, og i dommerens overtid lukkede Patrick Pedersen kampen. Hirtshals-træner Troels Gaardbo var også godt tilfreds med sine unge spillere. - Det var en rigtig dejlig sejr, for vi vidste, at hvis vi tabte, så ville vi ligge under stregen. De unge spilere gør det rigtigt godt, og vi har en yderst talentfuld trup med en masse spændende spillere, som kan noget på egen hånd. Der var roser til to-måls-skytten Patrick Pedersen, Daniel Knudsen og Nicolai Andersen. Serie 2 HI (1)-Dronninglund IF 5-0 (2-0) 1-0 Theis Pedersen 2-0 "Tomo" 3-0 Lasse Rimmen 4-0 Minh Pham 5-0 Christian Lassen Der stod Hjørring IF (1) på det hele fra start til slut, da de mødte et af bundholdene Dronninglund IF. HI stillede til dagens kamp op med blandt andet Kasper Rynkeby på midten, og sådan nogle spillere kunne Dronninglund intet stille op. Theis Pedersen og "Tomo" sikrede pauseføring til hjemmeholdet, og i anden halvleg kørte hjemmeholdet sejren sikkert i hus med tre scoringer. Det var også en ganske tilfreds HI-træner Jan Christensen. - Dronninglund var med i de første 30 minutter, og så var de sådan set væk. Det var en kamp, hvor vi burde have vundet med 10-0, hvis resultatet skulle have været fair. Der var bare klasseforskel, men når man har spillere med som Kasper Rynkeby, så ser det godt ud. Nu skal vi se, om vi kan holde det samme hold også til foråret, men mon ikke vi kan det. Holdet holder vinterferie på en suveræn førsteplads med 28 point, og med hele seks point ned til nr. tre. Vraa/B. IF-Lindholm IF 1-4 (0-1) 1-3 Glenn Vangsted Vraa/Børglum IFs oplæg til mødet med topholdet Lindholm IF, var at holdet skulle stå defensivt stærkt, da holdet havde lukket for mange mål ind på det seneste. Dette oplæg lykkes godt i første halvleg imod Lindholm, hvor holdet stod stærkt, og gæsterne skulle bruge et straffe til at komme på tavlen. I pausen aftalte Vraa, at de bare skulle fortsætte med den taktik, men det holdt ikke og ti minutter inde i anden halvleg stod der 0-3. Derefter lagde hjemmeholdet tryk på, og Glenn Vangsted fik reduceret til 1-3. Lidt senere blev hjemmeholdet snydt for et kæmpe straffe, hvor kun dommertrioen ikke kunne se det straffe. Desuden måtte Vraa lidt senere se en af deres mand blive smidt ud med direkte rødt, og så kunne udeholdet kører sejren hjem. Vraa-træner Peter Møller var heller ikke helt tilfreds. - Vi laver pt. for mange dumme fejl, og det formår vores modstander at udnytte, og de fejl, modstanderne laver, dem kan vi ikke få med os, som bl.a. ved straffet. Det er rigtigt godt gammeldags trælst, sagde Peter Møller efter kampen. Vraas bedste i kampen var målscorer Glenn Vangsted og forsvarsspilleren Jess Madsen. SHI-Aalborg Chang 4-2 (2-0) 1-0 Martin Hansen 2-0 Martin Hansen 3-2 Kasper Vorre 4-2 Lars Nielsen Skibsby/Højene IF lagde toneangivende ud i kampen imod gæsterne fra Aalborg Chang. Hjemmeholdet udnyttede deres boldbesiddelse i første halvleg til at score to gange ved Martin Hansen. I anden halvleg var det igen SHI der stod på begivenhederne, men på to tilfældige chancer kom Chang tilbage i kampen, og så stod der pludselig 2-2. Dette fik bare SHI til at trykke mere på, og så kunne Kasper Vorre og Lars Nielsen lukke kampen til 4-2. Jacob Borup, træner fra SHI, var også godt tilfreds. - Det er altid dejligt at lukke efteråret af med en sejr, og så når vi gør det på så flot vis, så er det svært at klage. Vi har spillere som Kasper Vorre, Kim Nielsen og Mads Møller som holder et højt niveau igennem hele kampen, og som holder bolden godt nede ved jorden, så vi leverer noget flot pasningsfodbold. Så vi glæder os til at forårets kampe går i gang. HI (2)-Sæby IF Skjold 0-2 (0-1) Hjørring IF (2) mødte topholdet Sæby IF Skjold på Landlyst, og det var gæsterne der startede bedst, da de efter 13 minutter kom på 1-0. Derefter overtog hjemmeholdet totalt styringen, og skabte bunkevis af chancer, men ind ville bolden bare ikke. Billedet var det samme i anden halvleg, hvor hjemmeholdet igen var i teten og skabte et hav af chancer. HI prøvede at satse til sidst, og det gav bagslag, og så kunne Sæby løbe ned og lukke kampen til 2-0 i deres favør. - Melodien er det samme som i sidste uge. Vi producere kæmpe chancer, men vi scorer ikke på dem. Sidste uge var det fortjent nok at vi tabte, det var det ikke i dag. Det er et bundholdslod vi har pt., og det er rigtigt rigtigt surt. Nu glæder vi os til en god lang vinterpause, lød det fra en skuffet HI-træner Peter Vestergaard. Han fremhævede den unge Oliver Pedersen, som gjorde en rigtig god figur. Serie 3 Bjergby/M.-Østervraa 0-6 (0-1) Bjergby/Mygdal IF mødte topholdet fra Østervraa IF hjemme på Bjergby stadion. BMI tilspillede sig nogle gode chancer i første halvleg, men fik ikke sat nogle mål på kontoen, og så skete det som ofte sker, så slog modstanderne til og det gjorde ØVI, der på et enkelt mål kunne gå til pause med en 1-0 føring. Det var også gæsterne der åbnede bedst og bragte sig på 2-0. Derefter prøvede hjemmeholdet at satse, og smed nogle mænd i angrebet, men det slog fejl, og så løb gæsterne dem over ende. - Vi falder lidt sammen i anden halvleg, da vi ikke får scoret på vores chancer i første halvleg. Vi prøver at satse i anden halvleg, men det kommer ikke rigtig til at give pote. Desuden må vi erkende at vi er oppe imod et bedre hold, noterede en lidt skuffet BMI-træner Niels Nielsen efter kampen. Han fremhævede de unge og så den rutineret Jørgen Nøddebak, som deres bedste i kampen mod ØVI. Hirtshals B-Sindal IF 1-1 (0-0) 0-1 Mikkel Bunde Det var en meget lige kamp, da serie 3-duksene fra Sindal IF på udebane mødte Hirtshals B. Første halvleg var uden de store tilbud, hvor der kun var opløb til få chancer. Sindal åbnede anden halvleg bedst og kom også i front, og havde efterfølgende en masse gode muligheder for at lukke kampen. I stedet fik hjemmeholdet udnyttede deres chance, da de scorede direkte på frispark, mens Sindal var at stille muren op. Resten af kampen bød på små muligheder til begge hold. Sindal-træner Allan Jensen ville gerne have haft alle tre point. -Det er en skam vi ikke får lukket kampen ved 1-0, hvor vi har nogle friløber, og så i stedet giver vi dem et dumt mål, men uafgjort var nok et fair resultat. Nu kan vi overvintre på førstepladsen, og det havde vi ikke helt regnet med. Tornby IF-Syvsten IF 3-1 (3-1) 1-0 Jan Jensen 2-1 Frederik Rams 3-1 Esben Jensen Tornby IF skulle forsøge at vende den lille negative spiral de var kommet i, da de på hjemmebane mødte bundholdet Syvsten IF. Hjemmeholdet lagde bedst ud, og kom også planmæssigt i front, så fik gæsterne udlignet og så gik der lidt panik i Tornby. Frederik Rams fik dog bragt ro på spillet igen, da han bragte holdet på 2-1, og da de fik scoret en enkelt mere inden pausen, så kunne Tornby køre kampen hjem i anden halvleg. TIF-træner Michael Christensen var også glad for at hjemmeholdet fik brudt stimen. - Vigtig sejr i dag, som gør at vi er med i toppen igen, og vi har stadig en kamp i baghånden imod Vejby IF, så det ser godt ud igen. Det var en svær kamp i dag, da banen har stået under vand, så der var ikke rigtig mulighed for at spille flydende pasningsspil. Der var ros til målscore Frederik Rams efter kampen, men også Anders Jensen gjorde en god figur. Strandby/Elling IF-Bindslev/Tversted IF 1-3 (0-2) 0-1 Ib Nielsen 0-2 Nicolai Holm 0-3 Nicolai Holm Bindslev/Tversted IF skulle prøve at hægte sig på Hørby IF i bunden, da de på udebane mødte topholdet Strandby/Elling IF. Holdet gjorde, som de havde fået besked på, og leverede en rigtig god indsats, hvor de aldrig lukkede Strandby/Elling ind i kampen. To mål i første halvleg gjorde udslaget, og da Nicolai Holm kunne gøre det til 3-0 var spændingen ude af det opgør. I dommerens overtid fik Strandby reduceret, men da var det for sent for hjemmeholdet. Udeholdets træner Tommy Møller Pedersen var også ganske godt tilfreds efter kampen. - Det var en rigtig vigtig sejr, for nu ligger vi lige omkring nedrykningsstregen og det er optimalt for os. Så nu har vi et spændende forår hvor vi har en masser at spille for. De bedste spillere for gæsterne var Nicolai Lauridsen og Mads Knudsen, som gik forrest i den vigtige sejr.