Taars/Ugilt på ret kurs igen

Fodbold 24. september 2002 08:00

SERIE 2 HJØRRING: Efter tre runder uden sejr kom Taars/Ugilt tilbage. Det skete, da holdet fik besøg af Birkelse, som blev sendt hjem med et 4-2-nederlag i tasken. Tornby fik endnu engang et rap over fødderne, da de på egen bane tabte 6-1 til Dronninglund. Taars/Ugilt-Birkelse 4-2 (3-2) Mål: 1-0 Jesper Damtoft, 2-0 Heine Knudsen, 3-0 Morten Jensen, 4-2 Martin Nielsen TAARS: Efter kun at have scoret fire mål i de seneste fem kampe var der begyndt at herske tvivl om hjemmeholdets evner til at score. Denne tvivl blev dog effektivt manet i jorden lørdag, hvor værterne fandt netmaskerne fire gange. Fra første fløjt tog hjemmeholdet føringen: Det styrede begivenhederne, og kampens bedste spiller, Jesper Damtoft, ledede begivenhederne fra sin plads på den offensive midtbane. Han åbnede også scoringen, og da værterne scorede til 3-0 så det ud til, at værtsholdet blot skulle køre sejren i hus. Gæsterne ville det anderledes, så med to scoringer før pausen pustede de nyt liv i kampen. Hjemmeholdet rystede dog chokket af sig, og da Martin Nielsen øgede til 4-2 med et kanonmål, var kampen reelt afgjort. På den måde fik Taars/Ugilt lagt afstand til de mindre flatterende pladser i bunden af rækken, mens Birkelse stadig er i nedrykningsfare. Tornby-Dronninglund 1-6 (0-3) Mål: 1-5 Peter Andersen TORNBY: Værterne må erkende, at niveauet i serie to er en tand for højt. I næste sæson får de chancen i serie tre, og de har i løbet af året gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer i rækken. Mod Dronninglund var der heller ikke det store at komme efter - gæsterne sad på kampen, skønt værterne havde en chance for at komme i front. Desværre benyttede de sig ikke optimalt af den, og derefter overtog gæsterne spillet. Fire af gæsternes mål var rene foræringer af hjemmeholdet, der aldrig fik det interne spil til at fungere. Jens

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...