Tyverier

Tabte guldet på gaden

{ TØNDER: To mænd, der natten til fredag brød ind hos en guldsmed i Løgumkloster i Sønderjylland, tog mere, end de kunne bære. Under flugten fra stedet tabte de i hvert fald flere af tyvekosterne, oplyser politiet. To mænd smadrede en rude til guldsmedeforretningen og tog for sig af varerne. Hvor stort udbyttet blev, var fredag morgen ikke opgjort. Politiet blev alarmeret, da naboerne hørte, at ruden til guldsmedeforretningen blev knust og så to mænd bryde ind. Politifolkene kunne følge sporet efter tyvene et stykke vej, hvor de havde tabt tyvekoster, men derefter hørte sporet efter de to mænd op./ritzau/