Aalborg

Tabte sidste kamp

2. division herrer Svenstrup - Århus 1900 0-3 Sætcifre: 22-25, 16-25, 17-25. SVENSTRUP: Det lykkedes ikke for hjemmeholdet i Højvangshallen at slutte sæsonen med en sejr mod rækkens tophold. Det startede ellers glimrende med et tæt første sæt, hvor Svenstrup var med helt til 20-20, inden oprykkerne til næste sæsons 1. division formåede at trække afgørende fra. I andet sæt kneb det ikke så lidt for hjemmeholdet at få modtagningerne til at fungere, og det blev mere og mere synligt, at holdet var ramt af flere afbud. Derfor kunne Århus 1900 uden de helt store problemer sikre en sætsejr på 25-16. Det blev ikke meget bedre i tredje sæt, for bagud 8-14 og kun et halvt sæt fra sommerpausen var der ikke mere at hente, så gæsterne kunne tage hjem med en sætsejr på 25-17 efter knap en time spillet i absolut sidste runde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst