Tabte trods brav håndboldindsats

Støvring IF - Svenstrup GF 7 - 9: SIF pigerne stillede op til weekendens kamp mod Svenstrup GF, med en god fornemmelse i maven, efter sidste weekends flotte sejr. Støvringspillerne var klar fra starten - og kom også foran 1-0 ved et flot mål af Signe Jørgensen. Lige så stille spillede SGF sig ind i kampen og scorede hurtigt et 3-4 flotte mål, så der stod 6-2 i pausen i SGF's favør. Efter pausen manede SIF sig op og tog bedre fra i forsvaret og med et par flotte kontramål af Anne Aarup Jensen kom SIF med ind i kampen igen. Pigerne kæmpede bravt og forsøgte flere gange at få scoret, men flot målmands spil fra SGF's målmand gjorde at det ikke blev muligt at komme helt op på lige. Det var en god kamp med mange flotte mål fra begge hold, men desværre rakte det ikke til en SIF sejr i denne runde. Målscorer for Støvring IF: Anne Aarup Jensen: 5 mål, Signe Jørgensen: 1 mål, Signe Hemmingsen: 1 mål. Målscorer for Svenstrup GF: Louise Eskildsen: 4 mål, Signe Pedersen: 4 mål, Emma Langeland: 1 mål. Ugens Small Star trøje gik til Anne Aarup Jensen, for en rigtig flot fightervilje.