Fodbold

Tabte trods flot indsats

Thisted FC Fortuna Hjørring I 0-3 Pigejuniormester FODBOLD: Søndag tog Thisted FCs pigejuniorer imod topholdet Fortuna Hjørring til et opgør i mesterrækken. Thyboerne tabte 3-0, men det var ikke galt, fortæller TFC-træner Tommy Nørgaard. - Vi har tabt meget på det sidste, så vi var lidt nervøse for, hvad der ville ske i dag. Men vi havde et godt møde i torsdags, hvor vi blev enige om, at vi ville give den en skalle, så vi kunne slutte ordentligt af. Og det må man virkelig sige, at de har levet op til, så det var absolut positivt, siger træneren. Gæsterne scorede til 1-0 i midten af første halvleg. I anden halvleg scorede Hjørring til 2-0 og 3-0. Gæsterne havde svært ved at bryde igennem til flere scoringer, da TFCerne stod meget stærkt defensivt. Derudover stod Thisted-målmand Christina Støttrup en rigtig flot kamp. - Det lyder måske lidt underligt, men vi var egentlig godt tilfredse, selvom vi tabte 3-0 i dag. Og det kan vi sagtens bruge i de sidste to kampe, konstaterede træneren.bro [ Kampfakta: Lerpytter. Fodbold, pigejuniormester: Thisted FC-Fortuna Hjørring I 0-3 (0-1). 0-1 (20). 0-2 (60). 0-3 (70).