Tækkemand på en tagryg

Det er tid for friske tørv på taget af Boldrup Museum, hvilket Bjarne Johansen ordner

Naturvidenskab 3. juni 2003 08:00

BOLDRUP: Det er ikke storken, der har rendt rundt omkring storkereden på Boldrup Museum de seneste dage. Det er derimod tækkemand Bjarne Johansen fra True, der har kunnet nyde både udsigten og vejret. Og når han er der, skyldes det, at mønningstørvene på tagryggen af bygningerne har set bedre dage, og at det er på tide med en udskiftning. Så de gamle tørv forsvinder og erstattes med lutter friskskårne tørv. - Jeg har gravet tørv i tre dage til museets tag, og så har jeg brugt to dage på at lægge det op, fortæller Bjarne Johansen i en kort pause fra tørvelægningen. Tørven bliver gravet i våde enge i Mellerup ved Randers Fjord. - Tørvene fra dette område er specielt gode. Oven på et lag blåler er et tyndt muldlag, som fremkommer ved at Randers Fjord flere gange om året oversvømmer engene og aflejrer et slamlag, som efterhånden formulder og skaber rigtig gode betingelser for lige netop den slags tørv, der skal bruges som mønningstørv, fortæller tækkemanden. Fjordtørven, der består af organisk materiale og ingen sten og jord, og rent faktisk er brændbar, er det bedste til arbejdet. Der er simpelthen for meget jord i engtørv. De fleste steder graves tørven med maskiner. Men Bjarne Johansen har selv haft spaden fremme for at grave fjordtørven til Boldrup Museum. - Det er nødvendigt at gøre det med håndkraft til museet, så tørvene får den rigtige trekantprofil. Man kan se, at de bliver helt fladet ud. Tørven er blevet skåret med en sådan spade i århundreder, lyder det fra tækkemanden, der kan fortælle, at hans egen spade nok er mindst hundrede år gammel. - Sådan noget smedearbejde laver man ikke længere, siger han og viser spaden frem. - Jeg fandt den under et tag for nogle år siden. Det var heldigt nok, for min gamle var helt slidt ned. Slut i Mellerup Næste gang, der skal graves tørv, er det dog tvivlsomt, om spaden skal på arbejde i Mellerup. Det er nemlig ved at være sidste udkald for fjordtørvene derfra i denne omgang. - Nu har vi nok skåret de sidste tørv på den mark. Og der kan gå op til 30 år, før muldlaget igen er tykt nok, til at tørvene kan bruges til rygningstørv, siger Bjarne Johansen. Specielt i området omkring Mariager og Randers Fjord har det været en tradition at bruge denne slags tørv på stråtages rygning. Andre steder bruges der for eksempel lyngtørv, og fremover vil man nok se kobber på mange nyanlagte stråtage. Bjarne Johansen vil dog blive ved med at bruge fjordtørven. - Jeg skal på jagt efter et nyt område. Det skal helst være et område, der i sommetider er under vand. Der må ikke være sten og jord i. Det ødelægger også spaden, bemærker tækkemanden og viser et stykke af tørven frem. Den er hård at bryde i stykker, og Bjarne Johansens sammenligning med et gulvtæppe er ikke helt forkert. - Græsset holdes nede af kreaturer, konstaterer han. Siden 1976 47-årige Bjarne Johansen har tækket siden 1976. Og han er landets eneste med et svendebrev inden for faget. Det blev erhvervet i Holland. At han blev tækkemand skyldes mest tilfældigheder. - Min bedstefader var godt nok tækkemand, men jeg har aldrig kendt ham, siger Bjarne Johansen og fortsætter: - Min far var tømrermester, og en dag, da jeg var 12 år, kom der en tækkemand ind. Nok mest af høflighed sagde jeg, at det da lød spændende. Fem år senere ringede han så og tilbød mig en læreplads. Det kommer næppe bag på nogen, at den 17-årige knægt takkede ja. Og siden er der så blevet tækket både indenlands og udenlands. Mest gamle huse, der trængte til nyt stråtag, men også nogle enkelte nye huse. Og så selvfølgelig de mere anderledes opgaver. - Jeg har tækket meget og har for eksempel hjulpet til på Fyrkat. Men det mest specielle, jeg har prøvet, var en opgave for Arkæologisk Museum i Stavanger. - Det blev beskrevet som det første stråtag i Norge i 1000 år. Det var en bronzealdergård og nordmændene troede overhovedet ikke på det. Jeg har aldrig oplevet sådan en skepsis over for stråtag, erindrer Bjarne Johansen, der dog kunne le sidst. - Et år efter kom der en kraftig storm. Alle bygninger tog skade, undtagen den, jeg havde tækket. Sommerjob I Norge tvivlede de på hans arbejde. Den fornemmelse har han til gengæld ikke i Boldrup. - Jeg tækkede staldlængen i 1987. Det er en fornøjelse at arbejde her. De har jo nærmest blind tillid til mig, siger Bjarne Johansen smilende. Og det strålende solskinsvejr piller jo heller ikke noget af glæden ved at begive sig rundt oppe på museets tage. Tidligere gik han op på tagene i al slags vejr. Nu er det primært om sommeren, han tækker. - For et par år siden tog jeg en pædagoguddannelse, som jeg drager nytte af om vinteren, griner Bjarne Johansen, der også fremhæver at kvaliteten af stråtækte tage bliver bedre, hvis de bliver lagt om sommeren, selvom de kan lægges i al slags vejr. Som afslutning på denne omgang arbejde på Boldrup Museum sættes ikke bare Storkereden op igen. Der plantes også nye husløg på tagryggen. - Hvis husløgene begynder at gro, så holder tagryggen evigt. På den gamle rygning kunne man se, at de steder, hvor husløgene voksede, var tørvene i meget bedre stand. Og så er de jo dekorative, konstaterer Bjarne Johansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...