Frederikshavn

Tænder på turnaround

FREDERIKSHAVN:Lars Bjørn tænder fortsat på erhvervsøkonomiske turnarounds. Siden han forlod MAN Diesel, har han involveret sig i en række virksomheder. Siden juli i år har han også fået brug for sine evner som koncerndirektør i en af Skandinaviens største bogproducent-virksomheder, Nørhaven A/S Koncernen i Viborg, med i alt 1000 ansatte i en række selskaber i seks lande. Han er desuden med i en række virksomhedsbestyrelser. Det gælder Peter Johansen-selskabet Royal Denship, Body Bike i Frederikshavn, Vrå Dampvaskeri, Dakapo teatret i Odense, Lime Management, København, samt VKS Inventar i Spøttrup, hvor han samtidig er formand og medejer af et datterselskab, der har patent på såkaldte Gletcher Walls til multiemedieindustrien.