EMNER

Tændt juledekoration blev glemt

RØNBJERG:En 23-årig kvindelig beboer havde fredag aften forladt sit hus på Rønbjergvej i Rønbjerg, men glemt den tændte juledekoration, som stod i vinduet. Stearinlyset antændte gardinerne og vinduesrammen, og stuen blev sodsværet. Men ilden er formentlig blevet begrænset på grund af mangel på ilt, så derfor blev skaderne begrænset til sod- og røgskader i huset. Kvinden kan vente en bøde for uforsigtig omgang med ild.