EMNER

Tænk at idræt kan være så sjovt

Familierne til 18 nordjyske børn med autisme eller ADHD har endelig fundet et idrætstilbud, der passer til deres børn med særlige behov for trygge rammer.

Børn MED autisme og ADHD kan også blive rigtig glade for at dyrke idræt sammen, har et forsøgsprojekt i Skørping vist. Her springer Søren Harbo Christiansen så langt, han kan, mens projektleder Anette Bentholm holder øje. Foto: Michael Bygballe

Projektet i Skørping har gennemført sin første sæson og kan indkassere masser af ros fra forældrene og glade miner hos børnene. Idrætsprojektet "Én for alle - alle for én" kan rumme også de børn, som idrætsforeninger ellers har svært ved at rumme. Børn med autisme og ADHD har stort behov for forudsigelighed og trygge rammer, og derfor er der også knyttet hele seks instruktører til projektet i Skørping. Men det er også kommet bag på initiativtagerne, hvor godt og fredeligt gruppen egentlig fungerer sammen.