EMNER

Tænk at vågne med udsigt til Hirsholmene

Interessen for fritidsprojektet er stor - også hos folk som bor i Frederikshavn i forvejen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Johnny og Jane Nitzsch ser Palm City som en mulig­hed for at investere.

FREDERIKSHAVN:- Det er en genial ide og et genialt projekt, og det er i hvert fald med til at give mig fornemmelsen af, at Frederikshavn er ved at blive en verdensby. - Og så vil rigtig gerne have et helårshus ud mod stranden i Palm City. Pia Juul Andersen, Tunøvej i Frederikshavn, var ikke et sekund i tvivl, da hun i går så nærmere på det store Palm City-projekt. - Jeg skal naturligvis lige have den økonomiske side på plads, men hvis det er muligt, er jeg ikke i tvivl. Så vil jeg rigtig gerne købe et helårshus tæt på stranden i projektet. - Tænk at kunne stå op hver morgen og kigge lige ud til Hirsholmene. Det vil jeg rigtig gerne, siger Pia Juul Andersen. Hendes ven, Henrik Andersen, Aalborg, er enig. Både stranden og, måske, golfbanen, er tiltrækkende. Pia Juul Andersen sidder i kørestol. Handicapvenlig - Det er en af grundene til, at jeg ville med til salgsarrangementet i Arena Nord her i weekenden, for jeg skal naturligvis være sikker på, at lejlighederne er indrettet, så de er handicapvenlige og være sikker på, at jeg kan få lejligheden indrettet, så den passer til mine behov. Det er blandt andet hæve-sænkeborde i køkkenet. Men det er, kan jeg forstå, heldigvis ikke noget problem, siger Pia Juul Andersen. - Jeg håber, det kan lade sig gøre for mig, for jeg er virkelig begejstret for hele projektet. Jeg synes det er meget imponerende, og det kan virkelig gøre noget for udviklingen i Frederikshavn, hvis hele Palm City-projektet med 700 boliger og tilhørende center realiseres. - Når det så er kommet, så må skibakken da også komme, for det kunne være rigtig spændende, og virkelig være med til at sætte en kraftig streg under den udvikling, Frederikshavn er i gang med, siger Pia Juul Andersen. Sælger godt Det er ejendomsmæglerkæden DanBolig, der har opgaven med at få solgt de mange boliger i Palm cityprojektet, og Allan Bante, som for DanBolig leder salgsarbejdet, var blot en lille time efter, at salgsmessen åbnede i går, optimist. - Vi solgte faktisk syv boliger i går og et par stykker lige inden messen åbnede, og siden åbningen er der solgt yderligere to. Det synes jeg er positivt, siger han. Allan Bante var i går overbevist om, at det samlede salg på messen i Arena Nord lørdag og søndag bliver større end to boliger i timen. - Hvis vi får solgt mellem 50 og 100 her i weekenden, er jeg helt sikker på, at vi nok skal få solgt resten af de første 400 boliger, inden lokalplanen godkendes endeligt af byrådet i december, siger han. Da salgsmessen åbnede i går middags var 94 af de første 400 boliger allerede solgt. En af initiativtagerne til Palm City-projektet, Siggi Strandeng, var også meget optimistisk. Udefra - Vi kan se, at det er interesserede fra nærområdet, der er på messen her fra starten, og jeg er overbevist om, at mange af de flere hundrede, der er skrevet på sælgernes interesseliste, dukker op senere i dag (lørdag) eller søndag. - Det er jo for en stor del folk udefra, folk som bor på Sjælland, i Århus-området eller i Aalborg-området, og det er kun naturligt, at de ikke er her lige ved åbningen, siger han. Der er imidlertid også stor interesse for projektet lokalt. Ægteparret Johnny og Jane Nitzsch, som bor i Kilden, var meget interesseret i at høre nærmere i går. - Det er ikke fordi vi tænker på at flytte fra Kilden, men vi ser Palm City som en god mulighed for at investere - og så have det som en ekstra gevinst også at få mulighed for at komme til at spille golf, siger Jane Nitzsch, som åbent erkendte, at det nok er hende, der er den mest ivrige af de to. Johnny Nitzsch er dog også positiv overfor tanken, og måske ikke mindst overfor udsigten til at prøve at spille golf.