Løkken

Tænk jer om

BOLDBANE-PENGE:Penge fra salget af boldbanen ved Løkken skole skal åbenbart bruges til at forskønne Vrå bymidte med. Sørgeligt må man sige. Sørgeligt fordi pengene fra jordsalget selvfølgelig burde bruges til at renovere Løkken Skole for, det er trods alt skolens boldbane der er blevet solgt, og med den forfatning skolen er i, ville det vel være ret og rimeligt, om man brugte pengene på den renovering, der er så påtrængt. En yderst besynderlig handling må jeg sige. Men er det for at skabe splid i kommunen, så tror jeg, det lykkedes med dette projekt. Kommunen fik udarbejdet en rapport med henblik på tilbygning og renovering over kommunens skoler. Den viste at Løkken Centralskole burde tilføres 12 millioner, så pengene fra salget af boldbanen ville være en kærkommen start på en tiltrængt renovering. Til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer: Tænk jer lige om en ekstra gang inden i putter pengene i Vrå bymidte. I modsat fald burde der på torvet sættes en plade op med påskriften "Finansieret af Løkken Centralskole". Ps. Var der for øvrigt ikke noget med at den sidste renovering i Løkken by blev betalt af lodsejerne selv.