Lokalpolitik

Tænk mest på brugerne

En lang række opgaver flyttes fra de nuværende amter til de nye kommuner. Det er der i mange tilfælde god fornuft i. De større kommuner kan klare flere opgaver.

Ikke mindst på det sociale område kan en række opgaver udføres både af regioner og kommuner. Flere kommunalpolitikere, deres ledende embedsmænd og KL har meldt ud, at de fra dag ét kan overtage stort set alle amternes specialinstitutioner. Men hvorfor har det en sådan hast? Af hensyn til de svage brugere gives der i loven mulighed for at foretage en evt. overflytning over en årrække. Føler alle kommuner sig virkelig i stand til at overtage ansvaret for alle multihandicappede børn, autister, udviklingshæmmede og sindslidende, der også kan være både voldsomme og kriminelle? Forleden besøgte jeg en institution for autister. En lokal borgmesterkandidat sagde med begejstring i stemmen, at når alle andre kommuner snart tog deres brugere hjem fra institutionen, kunne han løse pladsproblemer for andre sociale brugere i kommunen ved at lade dem overtage de ledige pladser på autistinstitutionen! Hvis den indstilling er dækkende for kommunernes begejstring for med ét hug at overtage alle sociale institutioner fra amtet, er der grund til at frygte fremtiden for de svageste i Nordjylland. Ingen ansvarlige fagpersoner kan vel forestille sig at autister kan hjælpes, hvis de skal leve sammen med eksempelvis støjende ustrukturerede udviklingshæmmede. Nogle kommuner har planer om at drive institutionerne tværkommunalt eller ved at flytte opgaverne til Aalborg kommune. Umiddelbart kan det vel fornuftigt, og alt andet lige har Aalborg nok de bedste muligheder for at løse opgaverne, hvis det ikke sker i regionen. Men har kommunalpolitikerne tænkt over, at al lokal indflydelse forsvinder, hvis opgaverne flyttes til Aalborg. Alle beslutninger om behandlingsniveau og økonomi afgøres så i Aalborg byråd. Heller ikke de pårørende udenfor Aalborg Kommune får nogen reel indflydelse. Hvis opgaverne i en overgangsfase fortsætter i regionen, vil brugerne stadig udvikle sig i trygge omgivelser. Og alle får politisk indflydelse gennem regionsrådet. Også pårørende kan gøre regionspolitikerne ansvarlige. Det er muligt, at kommunerne på sigt kan overtage alle sociale opgaver. Men jeg opfordrer dem til at vente med institutioner for de mest syge og handicappede, indtil hele den organisatoriske kommunale struktur kommer på plads! De svage brugere tåler ikke at blive kastebold i nye uprøvede konstellationer. Derfor kære embedsmænd og byråd: Spis brød til og tænk mere på brugerne end kommunen (hvem det så måtte være?)! Med min erfaring fra både byråd og amtsråd vil jeg i regionsrådet bruge alle kræfter på, at de svageste i samfundet får den mest kvalificerede hjælp af kompetente medarbejdere. Hvis kommunerne selv ønsker at løse opgaven, bør de vente med at påtage sig ansvaret til der bliver tid og kræfter til det. – Det fortjener de allersvageste