Ældreforhold

Tænk om de ældre kom ud i det fri

ÆLDREPLEJE:Kære borgmester, fru Anny Winther! Du har aldrig svaret på mit brev af 7. november 2008. Derfor dette indlæg. Onsdag 5. december deltog jeg i et dialogmøde på Mastruplund Ældrecenter mellem sundhedsudvalget, beboere, pårørende, frivillige og personalet. Min mor, Inga Lorentzen, bor på plejehjemmet. Sundhedsudvalget fremlagde de muligheder, der var på ældreområdet i den nye Rebild Kommune. Da der var sparet en assistent, var der en sum penge, man eventuelt kunne ”gøre godt med”. En af de frivillige efterlyste et værksted for mændene. Her foreslog man fra sundhedsudvalget, at man kunne få en ordning med lån af sløjdlokalerne på en af de nærliggende skoler, - håber, der bliver fulgt op på det. Jeg ved, at man i Skagen har to busser til de ældre, en til 17 pers. og en til 9 pers., sidstnævnte til daglig brug for de demente. Disse busser er til stor og daglig glæde, og som man ikke kunne undvære. Mindst en gang om måneden kører man en tur fra de forskellige plejehjem; det kan være en tur til Føtex i Frederikshavn eller en udflugt til et naturskønt område med medbragt kaffe el. lign. I Frederikshavn har man også ældrebusser, disse er udvendigt fulde af reklamer, der dækker nogle af udgifterne. Jeg foreslog, at man i Rebild Kommune skulle anskaffe sig en bus til de gamle. Herefter kom det frem, at man allerede har en bus (den skulle stå på Birkehøj), men den bliver ikke brugt!! ”Der er ingen interesse for det” sagde plejepersonalet. ”De gamle vil ikke betale for det”, var der en, der tilføjede. En morsom mand fra Sundhedsudvalget sagde, at ”de kunne bare køre i Taxa og bruge af arven”. I Skagen betaler de gamle 20 kr. for en tur. Det bedste min mor ved, er at køre en tur i skoven, til Limfjorden og lign. Hvad kan man gøre for at få gang i bussen? Jeg er så sikker på, at det kunne glæde de gamle. Jeg skal tilføje, at nogle fra sundhedsudvalget var positive over for busideen. I øvrigt var det småt med nye tiltag, så sundhedsudvalget ser ud til at spare den sum penge, som kunne have givet lidt mere livskvalitet til de gamle. Jeg spurgte endelig sundhedsudvalget, hvordan det går med renoveringen af Mastruplund. ”Lange udsigter, desværre” lød svaret. Dette bringer mig ind på et andet område: Min mor har altid boet godt med rigelig plads og have. Hun har altid elsket sin have og brugt timer på sine blomster. Fra sine nu 9,5 m2, hvori hun også har sin seng, kan hun se ud på en stor græsplæne med et par dejlige æbletræer, men hun kan ikke komme ud i haven. Det ville gøre hendes lille værelse mange gange bedre, hvis man satte en glasdør i ud til haven og lavede en lille terrasse med fliser, så hun kunne have et par krukker med blomster. Det ville gøre livet så meget mere værd for hende. Min mor er heldigvis så rask, at hun kan gå ture til kirkegården og i området, men der sidder beboere på Mastruplund i kørestole, som ikke kan komme ud, medminde nogen vil køre med dem. - Tænk, om de også kunne komme ud i fri luft, når vejret i øvrigt tillader det. Jeg foreslår Rebild Kommune at sætte havedøre i, der hvor beboerne ønsker det. Kan Rebild Kommune ikke overkomme det, vil jeg hermed søge om tilladelse til selv at bekoste forbedringen på stue 14.