Tænk på pædagogerne og pædagogmedhjælperne

EMNER 10. oktober 2006 06:00

Af René Johansen faglig sekretær, Pædagogmedhjælperne i Vendsyssel: BESPARELSER: Hver dag sidder mange familier samlet foran husalteret klokken 18. Så er der nemlig fjernsyn for dig, og imens børnene sidder og fniser, sejler jeg selv rundt i gammel nostalgi - mindes starten af 80’erne, hvor vi sad bænket op, alle gadens unger og åd det de viste råt. Da jeg var barn, gik jeg ikke i børnehave. Dengang var der masser af børn i nabolaget at lege med - dengang var der adskillige hjemmegående husmødre, vi kunne stikke ind til for at få plaster på, hvis uheldet var ude. Anderledes er det i dag. Mødrene er for længst borte fra kødgryderne, villavejene ligger øde hen til aften, mens børnene er i børnehave og skolefritidsordning. Og det er slet ikke så ringe endda. Eller? Rundt omkring i byens institutioner sidder en række superdygtige og engagerede ansatte til at passe på vores dyrebare poder, mens vi passer job. De har viet deres arbejdsliv til at tage sig af børn, styrke dem i deres opvækst – puste på knæet, når bettefisen falder, tørre næse og numse, finde højre hjemmesko, når venstre står ensom tilbage, og ikke mindst tage stilling til 1000 ting i forhold til trivsel, forældrespørgsmål, kollegiale diskussioner - og meget meget mere. Problemet er bare, at de gæve pædagoger og pædagogmedhjælpere lige så stille er på vej mod at blive frataget muligheden for at være dér. Varslede nedskæringer på området afstedkommer uvilkårligt prioriteter - og hvad skal man vælge? Skal man tage ham, der kalder for 14. gang ude fra wc’et? Eller læse en bog for hende, der lusker trist rundt og ingen har at lege med? For slet ikke at tale om de to, der er ved at flå hinanden i stykker på legepladsen i slagsmål - eller måske lige give et klem til den kollega, der sidder på p-stuen og er ked af det på grund af stress? Hvad vælger pædagogen eller pædagoghjælperen mon? Og hvad synes do som forældre, vedkommende skal vælge? Det er dine børn! Og dine børns hverdag, det drejer sig om. Der er efterhånden skåret ned mange gange, men nu kan der ikke skæres mere – næste gang ryger hele benet. På de fleste institutioner forstår man til trods for nedskæringer stadig at være der for børnene - men hvor er smertegrænsen? Det kunne være ganske morsomt med en uges jobrotation - hvor pædagoger og pædagogmedhjælpere byttede plads med de mennesker, der sidder med de tørre tal og vinkelsliberen. Måske det var en mulighed? Vi lader den stå et øjeblik… Og så håber jeg alle I forældre vil gå imod ethvert forslag om besparelse på børneområdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...