Hospitaler

Tænk smart

SYGEHUSPLAN:Regeringen har fremlagt en historisk sygehusplan, hvad angår både omfang og indhold. Over de næste år vil vi investerer ekstra 25 mia. kr. i nye og forbedrede sygehuse i Danmark. Når man foretager så stor en investering, er kun det bedste godt nok. Vi vil ikke investere i hospitalsløsninger, der allerede om få år er forældede. Derfor har vi prioriteret mellem regionernes projekter og i denne omgang valgt nogle fra. Men alle regioner har mulighed for at komme i betragtning igen, når de næste 10 sygehus-milliarder næste år skal fordeles. S var hurtigt ude og overbyde regeringens udspil ved at kræve dobbelt så mange sygehusmilliarder. Men det handler endnu engang om at tænke smart, så vi får så meget som muligt for pengene. S taler om et bedre sundhedsvæsen. Venstre leverer varen. Lars Løkke Rasmussen finansminister (V), Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K.