Tænk stort!

VISIONER:For nogle år siden hørte man ofte sloganet ”Aalborg viser vej”. Jeg synes efterhånden det er længe siden Nordjyllands hovedstad har vist vej. De sidste 5 år har man arbejdet på et projekt der hed Musikkens Hus. Det ved alle vist hvordan det er gået. Af mere almen interesse tænker jeg også på AaB’s superligahold i fodbold. Hvornår var det nu de sidst var danske mestre. De bliver med at ligge og rode midt i ligaen. Var det ikke på tide at der blev tænkt nogle store tanker ligesom hovedstadsklubberne gør? Hvad med om der blev bygget et nyt stadion ude ved Gigantium, her tænker jeg i størrelsesordenen med plads til 60-80000 tilskuere. Der ville pludselig også blive mulighed for at arrangere megakoncerter med diverse Gigantiske kunstnere. På samme sted burde man naturligvis opføre et Gigantisk hotel på ca. 200 m i højden med de muligheder det ville føre med sig. Det ville med det samme placere Aalborg på danmarkskortet ” som byen der viser vej”. Aalborgtårnet er efterhånden svært at få øje på.