Børnepasning

Tænkepause i Steiner-sag

Fyret leder og bestyrelse i Steiner-børnehave kunne ikke nå til enighed

HJØRRING:I går formiddags mødtes bestyrelsen i Rudolf Steiner-børnehaven Drommelmor med Kristelig Fagbevægelse, der repræsenterer den tidligere leder i Steiner-børnehaven, Marianne Martinsen. Marianne Martinsen og hendes fagforening mener, at fyringen af hende var usaglig, og derfor har de krævet mere end 100.000 kroner i erstatning. Ifølge faglig konsulent i Kristelig Fagbevægelse, Børge Jensen, kunne man dog ikke nå til enighed. - Så nu tager vi en uges tænkepause og mødes igen. Når vi ikke til enighed næste gang om erstatning, vil vi gå via domstolene, siger han.