Turisme

Tænketank i Rold Skov

36 timer om fremtidens eksport

REBILD: 25 iderige og indsigtsfulde mænd og kvinder, og 36 timer til at få det bedste ud af dem. Så enkel er opskriften på en Future Camp - fremtidslejr - som Nordjyllands Amt i samarbejde med Nordjysk Eksportklub og Aalborg Universitet holder fredag/lørdag 7.- 8. marts på Comwell Rebild Bakker i Rebild. Temaet er udvikling af den nordjyske eksport. Amtet har afprøvet modellen én gang tidligere sammen med Det Digitale Nordjylland for at få gode ideer til landsdelens it-udvikling, og det kom der et digert og brugbart katalog ud af. Et vigtigt element er netop, at tænketanken strejker sig over halvandet døgn, så deltagerkredsen får snakket sig godt ind på hinanden, og dermed får alle spændende tanker på bordet. Formålet med Future Camp i denne omgang er at få nye vinkler på det nordjyske eksportpotentiale, og kontante ideer til, hvordan det kan udnyttes. Ligesom ved sidste års Future Camp om it munder weekendens eksporttænketank ud i et katalog til inspiration for alle andre bagefter.Rent praktisk vil deles deltagerne op i 5 grupper, som hver får sit tema. Desuden er der tlknyttet en proceskonsulent til hver gruppe. Proceskonsulenten har en 'værktøjskasse' med og vil gøre sit til, at processen forløber så godt som muligt. De 36 kreative timer indledes af amtsborgmester Orla Hav (S) og afrundes af AAU-professor Olav Jull Sørensen, Nordjysk Eksportklub, ligesom fredag formiddag byder på et inspirationsindlæg fra Lemmy Kook Jensen fra Kaosacademy i Århus. Deltagerkredsen består af direktør Jan Skaug Sørensen, Shark Electronics, direktør Michael Fossing, Danish Camp Supply, direktør William Bluhme, Aalborg Lufthavn, direktør Lisbeth Scott Reinbacher, Langkilde og Søn International Flagindustri, direktør Jan Ole Brandrup, Epoka Group, direktør Helge Petersen, Performance Group, direktør Jørgen Thomsen, Appetit, direktør Tommy Holting, JFK Industries, udviklingsdirektør Lars Ole Rærup, RBM Group, direktør Ebba Pedersen, Dan-iso, direktør Lene Bjerre, Lene Bjerre Design, direktør Peter Nielsen, Spacecom, direktør Preben Larsen, Mekoprint, eksportchef Christian Juul, Mekanord, direktør Peter Christensen, Sintex, sælger Claus Elstrøm Christiansen, TT Coil, konsulent Lars Ib, Business Institute, direktør Kirsten Lyhne EBC Network, kontorchef Stig Norsk, NordDanmarks EU-kontor, direktør Jørgen Hansen, Midt-Nord Turisme, turistchef Oda Andreasen, Løkken Turistbureau, virksomhedskonsulent Jørgen Pagh, TIC Erhvervscenter Nordjylland, erhvervschef Mogens Grøn, Støvring Kommune, sektionschef Sussi Ruff, Danmarks Eksportråd samt kontorchef Allan Næs Gjerding, Nordjyllands Amt.