Tænketank: Tillad to-sproget forsøg i Århus

KØBENHAVN:Ifølge formanden for Integrationsministeriets Tænketank, Erik Bonnerup, bør undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) give Århus Kommune tilladelse til et forsøg med undervisning på både arabisk og dansk. Forslaget fra Århus, der er inspireret af den hidtil største undersøgelse på verdensplan af tosprogede elevers resultater, blev kategorisk afvist af Ulla Tørnæs, der mener, at man hellere bør bruge kræfterne på danskundervisning. Men det er regeringens egen tænketank ikke enig i: - Man skal passe meget på, inden man bare afviser sådan et forslag. Vi synes, at man bør gå til det med åbent sind. Der er så store problemer, at man ikke må lade noget være uforsøgt, siger Erik Bonnerup, der mandag præsenterede Tænketankens rapport om udlændinge på ungdomsuddannelserne. Rapporten viser blandt andet, at udenlandske elever får markant lavere karakterer ved 9. klasses afgangsprøve. Ifølge Tænketanken er det bemærkelsesværdigt, at efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre end indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen og i nogle tilfælde dårligere. Derfor er en af Tænketankens anbefalinger obligatorisk lektiehjælp efter skoletid og i den forbindelse er det værd at overveje forslaget fra Århus. - Både lektiehjælp og sådan et forsøg burde foregå efter den almindelige skoletid, der foregår på dansk. Man kunne jo så prøve, om det ville gøre eleverne bedre i de almindelige timer, hvis de fik noget ekstra undervisning på deres modersmål, siger Erik Bonnerup. Undervisningsminister Ulla Tørnæs mener, at vejen frem er at bruge tosprogede lærere i undervisningen, og hun afviser stadig undervisning i folkeskolen på arabisk, som vil kræve en ændring af folkeskoleloven. - Jeg er enig med Erik Bonnerup i, at problemerne er store. Og i princippet også enig med ham i, at vi skal se positivt på de forskellige idéer og forslag, der kommer. Men lige præcis det, man har forslået i Århus, bryder så fundamentalt med folkeskolens værdigrundlag. Og da jeg ønsker at fastholde det, mener jeg ikke, vi bør lave forsøgsordninger, som det man har foreslået i Århus, siger undervisningsministeren, der i øvrigt erklærer sig parat til at kigge på en del af de anbefalinger, som Tænketanken kommer med i rapporten. Blandt andet viser rapporten, at blandt elever, der er indvandret i alderen 6-12 år, er der næsten tre gange så mange, der fravælger prøverne, som blandt danske elever. Ifølge Erik Bonnerup vil en obligatorisk afgangsprøve efter 9. klasse være med til ikke bare at lægge pres på eleverne, men også på lærerne og skolerne. En obligatorisk afgangsprøve klinger godt i undervisningsministerens ører: - Jeg vil gerne være med til at overveje, om afgangsprøven skal være obligatorisk, fordi afgangsprøven jo er afsættet til at komme videre til en ungdomsuddannelse, siger Ulla Tørnæs. Tænketanken synes også, at de teoretiske krav til en række uddannelser er blevet for høje, og det betyder ifølge Erik Bonnerup et større frafald på uddannelserne. Derfor bør man overveje at slække på nogle krav - eksempelvis engelsk. Desuden er der behov for flere praktikpladser og derfor er tilskud til virksomheder, der udbyder praktikpladser samt bevarelse af skolepraktikken på en række af de områder, hvor regeringen netop har afskaffet skolepraktikken, blandt Tænketankens anbefalinger. - Vi synes ikke, at det var fornuftigt, at regeringen med bl.a. De Radikales støtte afskaffede skolepraktikken. Vi er enige i, at det er bedre, at de kommer ud og får en rigtig læreplads. Men når de ikke får det, så er det væsentligt bedre med skolepraktik. Alternativet er jo, at de kommer ud af systemet uden uddannelse, siger Erik Bonnerup. Ulla Tørnæs vil ikke være med til at give tilskud til virksomheder, der tilbyder praktikpladser. Det har man ifølge hende uden succes forsøgt sig med tidligere. Og hun afviser også en udvidelse af skolepraktikken. - Vi har lukket for skolepraktikken på tre områder, hvor der er stor arbejdsløshed. Og indført begrænsning i skolepraktikken på fem andre områder, fordi praktikken blev anvendt uhensigtsmæssigt. Der er ikke grundlag for at vende tilbage til den måde, som skolepraktikken virkede på før 1. januar sidste år, siger hun. /ritzau/