Valsgård

Tæppet væk under Multiforum

Hallen søgte på opfordring statslige fondsmidler til at udvide for - men nu trues indtægtsgrundlaget

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En skolelukning vil i den grad være en streg i regningen for Vebbestrup efter nogle år som den by i kommunen med den procentvis største befolkningsvækst. Foto: Claus Søndberg

Hvordan kan man opfordre Multiforum til at søge statsmidler til en udvidelse - og derefter beslutte at lukke Vebbestrup Skole bare et år senere? Vagn Bach, formand for Multiforum, er højst forundret over den drejning, skolestruktursagen pludselig har taget. - I november 2009 blev vi opfordret til at søge andel i kvalitetsfondsmidlerne. I stedet burde politikerne jo have hvisket os i ørerne, at vi skulle holde igen med udvidelsen, indtil skolestrukturen var på plads. - Nu trækker man jo tæppet væk under os, bebrejder han. Vebbestrups store halinstitution søgte og fik pengene og kastede sig straks ud i et udvidelsesprojekt til godt en million kroner. Den 285 kvm store tilbygning på bagsiden af hallen skaffede blandt andet den fornødne plads til et motionscenter ud mod Nordre Truevej - men gav også Multiforum en gæld på 415.000 kroner med tilbagebetalingspligt over syv år. Det harmonerer ikke med udsigten til at miste 50.000 kroner i driftsindtægter på tabet af Vebbestrup Skole. - Det tab kan vi formentlig doble op på mistede lejeindtægter, fordi 7-10 årige børnene jo kommer til at dyrke idræt i den klub, som ligger i tilknytning til deres skolefritidsordning (i følge det nye udspil ved Valsgaard Skole, red.), beklager Vagn Bach. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, lørdag