Brønderslev

Tæt barbering af sparekniven

BRØNDERSLEV:Budgetforhandlingerne i byrådet, ender sandsynligvis med, at det lokale ungdomshus ryger i heftig karambolage med sparekniven. Det vil nogle af byens unge ikke finde sig i. Derfor mødte 35-40 unge op, tirsdag aften foran rådhuset, for at protestere over spareplanerne. Med kampråb som; dem der ikke hopper, de vil gerne spare, hoppede de unge demonstranter sig til varmen foran rådhuset. Demonstrationen var arrangeret af Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Brønderslev, men også formand for Socialdemokratiet i Brønderslev, Jesper Eriksen, dukkede op, for at vise sin støtte. Trods viften med talrige bannere og ivrige kampråb, lykkedes det dog ikke de unge, at få nogle byrådspolitikere i tale.