Sæby

Tæt kamp i vente for Sæbysbasketdamer i 1. division

SÆBY:Sæbys basketdamer i 1. division møder i dag Fjordager BK Odense. Det kan blive en meget tæt kamp denne lørdag, hvor Sæby Fritidscenter danner rammen om Odenses besøg. Holdene i divisionen møder hinanden tre gange i sæsonen, og inden dette opgør står der 1-1. Odense er normalt et af de stærkeste hold i rækken og har toppet divisionen i flere år, men i løbet af denne sæson har holdet vist faldende formkurve, og det er blevet benyttet af modstanderne. Man skal dog ikke undervurdere Odense, for når det kører for holdet, er der ikke mange, der kan matche dem. Sæby er igen ved at komme oven på med den vigtige sejr over AUS her sidste weekend. Det endda med et afbudsramt hold. Der er nu kontakt til holdene placeret lige over Sæby i tabellen. Til denne kamp skulle Sæby gerne stille i stærkest opstilling med Signe Guldbæk meldt klar igen, ligesom søstrene Chanett og Cathrine Frahm er tilbage. Sæby stiller med følgende hold: Signe G. Brandt, Isabella Larsen, Cathrine Frahm, Rikke Jensen, Sandie Frandsen, Louise Munch, Henriette Sørensen, Christina Legaard og Chanett Frahm.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst