Tæt på angrebene

USA 8. september 2002 08:00

Jeg er netop kommet hjem efter at have været et år i USA. Jeg boede cirka 20 minutter fra Pentagon, så jeg har været tættere på angrebene end de fleste danskere. Man hører jo tit, hvordan folk altid kan huske præcis, hvad de lavede på sådanne skrækkelige dage, og nu forstår jeg, hvad der menes. 11. september var jeg på vej ud at løbe, da jeg fik en opringning om angrebet på WTC i New York. Jeg var selvfølgelig ret skræmt, for så langt er der jo heller ikke mellem New York og Washington DC. Jeg tændte for fjernsynet - netop som den første WTC-bygning styrtede sammen. Pludselig skiftede billedet til Pentagon, som også var blevet angrebet. I det samme hørte jeg sirener og fly, som styrtede hen over huset - først da tror jeg, at jeg indså, hvor alvorligt det egentlig var og/eller kunne blive. Heldigvis skete der ikke flere angreb mod USA, men frygten for krig hang konstant over hovedet på én. Så kom tilfældene af miltbrand, men det nåede heldigvis ikke ret langt. Derefter faldt der mere eller mindre ro over det hele, i hvert fald blandt amerikanerne. Faktisk synes jeg, de har taget det hele ret roligt i sammenligning med f.eks. danskerne. Det burde vel være omvendt, men jeg synes, det er flot, at en nation som USA i sådan en svær situation holder sammen og sætter deres lid til "nationens stolthed" i stedet for at gå i panik. Siden angrebene har jeg besøgt både Pentagon og Ground Zero, og hver gang har jeg følt et dybt stik i hjertet. Intet kan lindre den smerte, som de pårørende føler, intet kan erstatte tabet af over 4000 uskyldige menneskers liv, og intet kan bringe dem tilbage. Det er en meget tragisk begivenhed, som vi alle vil huske. Vi glemmer aldrig 11. september 2001.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...