Tæt på Helmigsbedste

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Coveret til Helmigs nyeste med en synlig tilfreds sangskriver.

CD, POP Thomas Helmig: ”Helmig Herfra” # # # # # ¤ Et par minutter inde i første sang, den blide, smukke og meget underspillede ”Op og ned” bryder en let gnækkende talestemme pludselig igennem med et slags mellemspil, holdt i tør megafon-lyd: ”Der er en lille dreng, der ville i krig, men aldrig nåede frem, og en skræmt soldat, der gemmer sig og drømmer om lidt fred, mens sommerfuglevinger brænder op og drysser ned på et uafklaret hjerte et sted”... Og man når at tænke: Skulle det virkelig være C.V. Jørgensen? Men nej, det er Thomas Helmig. Ligesom det er Helmig, der i ”Støvregn” lægger sig så tæt op ad Lars H.U.G. (og til dels Kasper Winding), som man næsten kan komme uden at skulle involvere advokater med speciale i ophavsrettigheder. Og det er såmænd også Helmig, som med den ganske let parodiske ”Lykken til låns” lægger sig et sted mellem Miss B. Haven og stemningen fra den meget lidt almindelige tv-julekalender ”Juletestamentet”. Om det så er disco, kaster Helmig sig aldeles frygtløst ud i genren. Sådan er der i det hele taget dømt musikalsk legesyge nærmest overalt på ”Helmig Herfra”, der nærmest vælter sig i krystalklare melodier. Med en aldeles uimodståelig ballade som ”Malaga” forrest. Den handler om at ”sommetider er den eneste måde at komme videre på at tænke på i går” og ”Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større” - og så slutter den af med en højst overraskende, herligt hæst døh-døh-døh-udgangshynme, der bygger videre på den grænsesøgende hæshed fra titelmelodien fra forrige cd, ”El Camino”. Blandt de 12 nye er bemærkelsesværdigt mange gode, men særligt vellykket er ikke bare ”Op og ned”, men også den i virkeligheden ret barske ”Lidt for ondt” om at det gør lige ondt, uanset om at man vælger at gå eller blive. Her og der man kan godt høre, at det er samme Helmig, der tidligere har begået ”Vejen væk” - men der er ikke den jamren over sangen, som nogle af en eller anden grund har en tendens til at forbinde med Helmig. Og at Shakiras pumpende latin-stil heller ikke har været fremme helt forgæves kan høres i den stolte, boblende ”Det du kan” - og så er det altså umådeligt svært at stå for den kække discobanker ”ABCD” med omkvædet: ”Vi starter med et A, om jeg må B, og så får vi C, hvordan vi klarer D” - et nærmest overgivent stykke hverdagsdrama om at drive rundt i cirkler omkring hinanden: ”I går var du nice som en god lille fars pige. Det er du så ikke i dag, men det vender vi tilbage til”. Og læg mærke til, at ”om jeg må B” til slut bliver til be-be... Helmigs svageste punkt er teksterne, som ind imellem godt kan virke en anelse flade. I sig selv er det udmærket at gøre op med et på nogle punkter nærmest kvalmende overflodssamfund, men skal det absolut foregå så flippet som i ”Nok til alle”, der kan lyde som et opkog af ”Fed lykke” fra Helmigs første? Og så selve melodien til ”Livet er fedt” så stærk, at omkvædet har svært ved at leve op til éns ret høje forventninger. Her er det altså ikke nok at skråle: ”Livet er fedt - men vi lever for lidt”. Men ellers... Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk @Brød.9.note: { Thomas Helmig: ”Helmig Herfra”. Sony BMG.