EMNER

Tæt på Libanons grænse

} MARJAYOUN: Israelske soldater åbnede i aftes ild henover den anspændte libanesiske grænse efter en skudepisode, der sårede en israelsk soldat, oplyser libanesiske sikkerhedskilder og øjenvidner. En bus, der kørte ad den normalt sikre vej i den centrale sektor af grænsen mellem landsbyerne Adayseh og Kfarkila, blev lettere beskadiget af den israelske beskydning, men der var ingen sårede, oplyser libanesisk politi. De israelske soldater åbnede ild efter at der fra et køretøj var blevet affyret skud mod en israelsk patrulje, oplyser sikkerhedsstyrker. Øjenvidner siger, at de så en af de israelske soldater blive evakueret med ambulance, mens helikoptere overfløj stedet. /ritzau/AFP