Sennels

Tæt på udsolgt til Sennels Rocks

Der er solgt næsten 130 billetter til den lille rockfestival 8. september i Sennels Forsamlingshus

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ben Noke - til Sennels Rocks.

SENNELS:Med kun 130 billetter til salg er der selvfølgelig ikke så langt til udsolgt, som hvis det havde været 10.000.

Alligevel er arrangørerne overraskede over, så hurtigt det er gået med at få afsat - næsten - alle billetter til første udgave af den lille, nye festival i Sennels, Sennels Rocks. Billetterne sælges udelukkende hos købmanden i Sennels.

- Det er gået langt hurtigere, end vi havde regnet med. Sennels har virkelig taget festivalen til sig, siger Steen Wæver Poulsen, en af fire "Sennels-drenge", der har taget initiativ til minifestivalen 8. september i Sennels Forsamlingshus.

Der må ikke være flere end 130 i forsamlingshuset. Men arrangørerne ser nu på mulighederne for at udvide festivalen. Det er dog endnu usikkert, under hvilken form, det i så fald bliver.

Der er tegnet kontrakt med fire navne, men arrangørerne har foreløbig kun løftet sløret for de to - nemlig countrysangeren og -sangskriveren CS Nielsen og den engelske pianist Ben Noke.

Sidstnævnte bliver ifølge Steen Wæver Poulsen festivalens hovednavn. Ben Noke startede sin karriere som cocktailpianist på nogle af de store hoteller i London og har i øvrigt turneret i mange lande.

CS Nielsen hedder egentlig Stig til fornavn, men som har taget kunstnernavnet CS, fordi han allerede som barn blev kaldt Country-Stig. Han har været nomineret flere gange ved Danish Music Award, senest til "årets sangskriver" ved DMA Folk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst