Naturvidenskab

Tæt trafik på byens strøg

Open By Night i Hobro blev begunstiget af det smukke forårsvejr

Der var masser af tilbud og tæt trafik på strøget i Hobro i aftes. Foto: Torben Hansen

Der var masser af tilbud og tæt trafik på strøget i Hobro i aftes. Foto: Torben Hansen

Det var ikke kun 1. maj demonstrationer, der påkaldt sig opmærksomheden i går. Faktisk var Hobros gågade i aftes af en helt anden grund et myldrende liv. Byens handelsstandsforening holdt Open By Night, og sjældent har man været mere heldig med vejret. Folk i lange strømme valfartede til byen, og i lige så lange strømme blev der vandret op og ned ad Adelgade. - Selvfølgelig har vi bemærket, at der er masse af gode tilbud i forretningerne, men vi er her nu lige så meget for bare at "se", lød det spontant fra en af de mange NORDJYSKE's gadevandrer mødte på sin vej. Publikum blev fra scenen budt velkommen til byen af borgmester H.C. Maarup, der var åbent landbrug på den modsatte side af torvet, og duften af grill fra restauratørforeningens telt bredte sig behageligt - for blot at nævne nogle af aftenens tilbud og mange fristelser. Et enkelt indslag blev dog ikke til noget. Børne grand prix' et blev aflyst på grund af manglende deltagere.