Tævens hud er tynd som papir

?TS har opdrættet en XX-tæve, som har en meget tynd, fin blød hud, der går i stykker bare man kigger på den. Typisk eksempel er, at hun støder knæet ind i en stol og skal syes 15 cm i tre lag. Hun er fra januar 2005, og er ud af et kuld på syv. De andre er raske, forældre og alt jeg kender til bagud og andet afkom af begge (andre kombinationer) er raske. Hendes pels er og har altid været fin og blød. Hun havde flere skrammer end de andre hvalpe, da kuldet var samlet, men ikke dårlig sårheling, hun var bare fyldt med småsår efter bid fra de andre. Jeg tilskrev det, at hun var en strid lille banan, og både ved sundhedstjek som otte ugers, og da hun forlod os knap 11 uger gammel var der ingen, der lagde mærke til noget. Hun har været undersøgt før. En blodscreening der ikke sagde noget som helst, udover, at hun manglede røde blodlegemer. Det blev klaret ved et jerntilskud, mens hun er vokset op. Hun er passet og fodret optimalt. Det virker som om der er noget, hun ikke danner eller mangler. Hvad kan der være galt? !Der kunne være tale om et tilfælde af Ehlers-Danlos syndrom (EDS). EDS er en arvelig og medfødt tilstand, som er karakteriseret ved at huden er meget uelastisk og skrøbelig. Der ses ved tilstanden et nedsat antal elastiske fibre i huden. Huden bliver derved uelastisk og vil nemt gå i stykker, hvis ”man hænger i” med for eksempel en hudfold. Når huden går i stykker kommer der meget store sår, som efterlader tynde og synlige - papirstynde (cigaret papir) ar. Tilstanden er beskrevet hos de fleste dyrearter og hos mennesker. Der kan også ses patienter, hvor sygdommen angriber led, som bliver hypermobile. Lungerne kan også angribes. Diagnosen kan stilles på flere måder. Der findes forskellige undersøgelser, som beskriver og klassificerer hudens elasticitet. Hvis denne er nedsat med en vis grad er der tale om EDS. Vævsprøver af huden kan også afsløre tilstanden. Der findes ikke nogen egentlig behandling af sygdommen. Der er tale om en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Angrebne dyr bør ikke anvendes til avl. Hvis der tages fornødent hensyn til dyr med sygdommen, kan de fleste leve et rimeligt langt liv. Dyret bør ikke lege med andre dyr, ligesom det ikke bør tillades at løbe frit eller blive luftet i line i nærheden af buske, hække og træer, hvor grene kan stikke frem. Man må ikke gribe fat i dyrets hud eller pels for at holde det, da huden så kan læderes. Hvis der kommer sår skal disse syes meget hurtigt. Nogle forskere mener, at vitamin C givet i store doser kan have nogen lindrende effekt. Det er bestemt ikke noget nemt liv, disse hunde og deres ejere går i møde. De fleste af disse hunde ender da også med at blive aflivet. Kristian Pedersen Dyrlæge