Danmark

Tag bare af sted

FOGH:Som ansat i landets største fagforening er det deprimerende at gå på arbejde i disse dage. Hver eneste dag ser vi flere og flere af vore medlemmer blive ledige. Medlemmer, som er ramt af finanskrisen. En krise, som bare har fået lov at udvikle sig i den helt forkerte retning, mens regeringen har siddet på hænderne og ventet. Jamen, hvad venter de på? kan man spørge. Det er da efterhånden tydeligt, der ventes på, at Fogh tager af sted til NATO, så kan Løkke komme ind fra sidelinjen og ”redde” Danmark fra finanskrisen. Men taktikken er afsløret, Fogh, og den danske befolkning hopper ikke på den. Lad os nu bare få sat gang i hjulene igen, Danmark kan ikke vente på dit personlige projekt.