Bortførelser

Tag børn i krig alvorligt

KATASTROFE: Når børn leger krig eller slås, får de at vide, at de skal passe på ikke at skade hinanden. Men når voksne ikke leger, men er i krig, glemmes børnene stort set. Det er børnene, der lider hårdest, når katastrofen rammer. Om det er naturkatastrofen eller den menneskeskabte. Vi ser det i Pakistan lige nu. Vi så det i Tsunamiens kølvand. I Beslan så vi, hvordan rebeller kynisk havde udset sig en festlig første skoledag som angrebsmål. I Norduganda har ca. 20.000 børn været gidsler i en umådelig brutal krig, der nu fortsætter på 19. år. Og mens disse linier læses, lider børn i omtrent 30 konflikter rundt i verden. Børn og unge har - pga. deres sårbarhed - større risiko for at dø under krige og katastrofer, pådrage sig sygdomme og blive underernærede. Derudover er børn, der bliver adskilt fra deres familier pga. krisen, særligt udsatte for vold, seksuelt misbrug, udnyttelse og trafficking. Siden 1990 er over to millioner børn døde som resultat af væbnet konflikt. Mere end seks millioner er blevet permanent handicappet eller såret, og mere end en million er blevet forældreløse eller adskilt fra deres familier. I Red Barnet møder vi de børn, det handler om. Vi møder dem i landsbyer, rehabiliteringscentre og i flygtningelejre. Overalt udtrykker børnene det samme: Angst. Ikke bare for de aktuelle trusler, men for, hvad fremtiden vil bringe – hvad der skal blive af dem. De ønsker at vokse op i en fredelig verden med deres familier og med tid til skolegang. Fri for udnyttelse. Fri for at måtte ty til alternativer som kriminalitet eller et liv som børnesoldat. Alligevel er beskyttelsen af børn stadig kun i anden række – måske endda i tredje række - for det internationale samfund. En rapport fra FNs generalsekretær sidste år viste, at der afsættes færre ressourcer til beskyttelse af børn end andre typer af krise-indsatser, og at de midler, der afsættes, ikke er nok til at dække selv de mest basale behov for beskyttelse af børnene. Mangel på uddannelse er en af krisernes følgesygdomme. Ingen skolegang er ofte ensbetydende med intet håb. Det medfører ikke blot personlige tragedier, men langvarige sociale omkostninger, der omfatter hiv/aids, misbrug, prostitution, kriminalitet. Kort sagt, en generation af unge, der er marginaliserede og uden fremtidshåb. Af de 104 millioner børn i verden, der ikke går i skole, kommer mindst halvdelen fra lande påvirket af krig. Situationen er i stærk modstrid til det internationale samfunds erklærede hensigter. Der findes et internationalt rammeværk, udtrykt i resolutioner og konventioner til beskyttelse af børn i krig og krise. Sikkerhedsrådet har f.eks. vedtaget adskillige resolutioner om børn i krig. De har år efter år fået flere "tænder", og den seneste fra juli i år indeholder et system for systematisk monitorering, rapportering og straf til de parter, der krænker børn i krig. EU har også udviklet retningslinier, og Udenrigsministeriet har i år lavet retningslinjer for børn og unge i udviklingsbistanden. Det lyder rigtigt godt. Der er masser af god vilje, masser af skrevne ord. Men det kniber med praktisk opfølgning og ressourcer. Hvorfor omsættes disse hensigter ikke til handling? Hvad er det for problemer, der er vigtigere på den internationale dagsorden? Børnene har ikke oplevet nogen forandring. I nogle tilfælde er situationen forværret. F.eks. er bortførelser af børn blevet både mere udbredt og systematisk. Siden 2003 er over 14 millioner børn blevet tvunget væk fra deres hjem. Red Barnet opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for øget beskyttelse af børn og påvirke aktørerne i det internationale samfund i alle relevante fora. Vi opfordrer til, at beskyttelse af børn bliver en integreret del af alle humanitære indsatser, at donorerne anerkender uddannelse både som en vigtig beskyttelse for børnene, og det bedste middel til udvikling. Der skal afsættes tilstrækkeligt med resurser til børns beskyttelse – ikke blot i krisens første faser – men også i et længere perspektiv. Det internationale samfund skal ratificere og implementere alle de internationale konventioner og erklæringer, der beskytter børn i krig og kriser. Og de skal efterfølgende sørge for, at de opfyldes. Endelig opfordrer vi til, at man anerkender, at børn er centrale aktører, både når det gælder krig og fred. Når børn tvinges ind i krig, så bør de også spille en rolle, når der skal forhandles fred. Tag dem med på konferencer og til møder. Lyt til børnene, hør deres historier ! Gør børns beskyttelse til topprioritet! De er trods alt fremtidens voksne. * Red Barnet holder en konference om børns beskyttelse i krig og krise 2.11 i Vartov