Tag det alvorligt

I den senere tid har både tv og dele af den trykte presse sat fokus på den meget begrænsede offentlige støtte til behandling af paradentose.

Det er der mange gode grunde til. Frem for alt kan det undre, at patienter, der bliver ramt af paradentose, selv skal betale for stort set hele behandlingen, blot fordi sygdommen rammer tænder og mund. Paradentose, som også kaldes "de løse tænders sygdom", er en af de mest udbredte lidelser i mundhulen. Desværre hersker der blandt mange den opfattelse, at hvis blot man børster sine tænder grundigt to gange om dagen, så bliver man ikke ramt af paradentose. Men for en del af patienternes vedkommende er denne opfattelse en myte. En række undersøgelser fra forskellige lande viser, at paradentose udvikler sig særligt aggressivt hos omkring 8 pct. af befolkningen. Det vil sige, at ca. hver 12. dansker rammes af denne særligt aggressive udgave af sygdommen. Den særligt aggressive form for paradentose er kendetegnet ved, at den oftest begynder i ung alder, det vil sige i 20-30-årsalderen. Allerede i denne alder er de sygdomsramte ude for at tænderne bliver så løse, at de falder ud. Den aggressive paradentose kan ramme hvem som helst – også mennesker, der har børstet tænder og brugt tandtråd hver eneste dag. Og sygdommen kan ikke alene behandles ved, at man holder tænderne rene. Der skal professionel behandling til for at undgå, at sygdommen ødelægger tænderne. Hvis man kommer i behandling hos en tandlæge i tide, kan man spare sig selv for både tab af tænder og de menneskelige omkostninger, der følger med. Mange patienter har imidlertid svært ved selv at betale for behandlingen. Derfor får de ikke den nødvendige behandling, og derfor mister de tænder. Paradentose er en betændelsessygdom, der minder om andre betændelsessygdomme. De sygdomme i den menneskelige organisme, der mest ligner paradentose, er leddegigt og kroniske betændelsessygdomme i mave-tarmkanalen (f. eks. Crohns sygdom). Når sygdommene rammer leddene og tarmen, dækker det offentlige udgifterne til behandlingen. Men når sygdommen rammer tænderne og deres omgivelser, dækker det offentlige kun en meget begrænset del af udgifterne til behandling. Tænder er en del af den menneskelige organisme lige som andre legemsdele. Men for samfundet har tænderne den særlige status, at man selv skal betale for at undgå, at de går tabt. Samfundet ville næppe acceptere, at andre legemsdele gik tabt, fordi patienterne havde svært ved at betale. Tændernes tilstedeværelse og funktion er afgørende for det første møde med maden og med andre mennesker. Dertil kommer, at nyere undersøgelser peger på, at paradentose kan have betydning for andre sygdomme i kroppen. Det gælder især hjerte-karsygdomme. En række undersøgelser har således vist, at risikoen for hjerte-karsygdomme er forstørret hos patienter med paradentose. Alt i alt har vi svært ved at se begrundelsen for, at aggressiv paradentose ikke opfattes på lige fod med anden sygdom, når regningen skal betales.