Dronninglund

Tag dit glas

Frits Danielsen modtog Årets Glas fra Dronninglund Borgerforening.

Frits Danielsens barnebarn, tre-årige Amalie kiggede lidt på farfars glas, der er borgerforeningens hæder.Foto: Kurt Bering

Frits Danielsens barnebarn, tre-årige Amalie kiggede lidt på farfars glas, der er borgerforeningens hæder.Foto: Kurt Bering

Dronninglund Borgerforening uddelte i går for 40. gang Årets Glas. Hæderen gik til Frits Danielsen. - Vi har siden 1972 givet Årets Glas til en person, der har gjort en særlig og uegennyttig indsats for Dronninglund-egnens befolkning, fortalte borgerforeningens formand, Lars J. Christensen. - Du har gennem årene fået mange gode idéer og taget mange gode initiativer, tilføjede han om baggrunden for, at glasset gik til den 54-årige bogtrykker. Frits Danielsen var med til at starte Støtteforeningen for Dronninglund Sygehus og er stadig formand i kampen for at udvide aktiviteterne på sygehuset. - Du var også aktiv i forbindelse med byjubilæet i 1998 - både ved at tage sig af bryggerheste og kuske fra Carlsberg og en aftale om en Tvind-udstilling på kunstcenteret. Frits Danielsen var også initiativtager til Høstdagene i Try, hvor han stadig er aktiv deltager. - Desuden er du ivrig sponsorcyklist - både for sygehuset og håndbold - med i arbejdet for vandkunst og for minigolfbanen. Samt formand for Dronninglund Handelsstandsforening i 90'erne. Både formanden og Frits selv var enige om, at noget nok er glemt. - Man skulle ikke tro, vi var i Vendsyssel, så mange positive ord - og det er overdrevet. Men jeg holder af området, og vil gerne gøre noget for egnen, hvor jeg er født og opvokset, sagde han i sin takke-tale. Han understregede, at det ikke er en enmands præstation. - Arbejdet er gjort i fællesskab - og der er behov for opbakning. De er begyndt at skære ned på sygehuset.