- Tag en arkitekt i verdensklasse

Professor Bent Flyvbjerg foreslår, at Aalborg Kommune kontakter Daniel Libeskind og Frank Gehry. Begge er kendt for at bygge imponerende og alligevel overholde budgetterne. Rådmand Henrik Thomsen er med på ideen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jens Morten

AALBORG:Det var de glade amatører mod de professionelle fra toppen af den internationale liga. Den ulige kamp endte med et forudsigeligt brag, da Aalborg Kommune mandag gav op. Næsten fire år med hårde tacklinger var blevet for meget: Coop Himmelblaus projekt til et Musikkens Hus blev skrottet. Det koster et endnu ukendt millionbeløb at afbryde kontrakten med det østrigske arkitektfirma, der hører til blandt verdens førende. Men det vil være småpenge i forhold til regningen, hvis de lokale spillere havde bidt smerten i sig og gennemført projektet. Endnu inden det er projekteret færdigt og planlagt i alle detaljer, er prisen vokset fra omkring 400 millioner til over en milliard kroner. Udtrykket ”de glade amatører” stammer fra Bent Flyvbjerg, professor ved Aalborg Universitet. Han er internationalt respekteret for sin forskning og rådgivning i store anlægsprojekter, der har det med at løbe af sporet. Ekstrem overskridelse Det gælder for eksempel metroen i København. Det projekt holder verdensrekorden for budgetoverskridelser på metrobyggerier i hele den industrialiserede verden. En overskridelse på 157 procent. Til sammenligning nærmede musikhuset i Aalborg sig en overskridelse på 200 procent. - Det er så langt ud på kurven, at det er ekstremt, siger Bent Flyvbjerg. Han er på NORDJYSKES opfordring dykket ned i sin forskning for at finde forklaringer på, hvordan det kunne gå så galt. Og det tog ham i virkeligheden kun et splitsekund. For sagen er den, at det, der skete i Aalborg, er set mange gang før. - Der sker tit det, at man får en ubalance mellem de lokale folk, der igangsætter et projekt, og så de professionelle, der er vant til at bygge den slags. De lokale er jo ikke vant til projekter af den her størrelse, men arkitekter af den klasse, som Coop Himmelblau er, har erfaringen, forklarer han. Han kalder med et lille smil og sympati, folkene bag det kiksede projekt for glade amatører, og nævner, at borgmester Henning G. Jensen, har erklæret, at man har været for idealistisk og ambitiøs med projektet. - Det er netop karakteristikken af en glad amatør - og det er dyrt at være glad amatør i det spil her, siger Bent Flyvberg. Han råder til, at man næste gang meget tidligt allierer sig med professionelle rådgivere. De kan for eksempel findes i organisationerne bag operaen i København og koncerthuset i DR Byen. De to eneste danske projekter i samme liga, som musikhuset i Aalborg. Den professionelle Coop Himmelblau hører ifølge Bent Flyvbjer til på en top-20 liste over verdens førende arkitektfirmaer. Og allerede i forbindelse med arkitektkonkurrencen for tre et halvt år siden fik man den første indikation af, at det ville blive en hård modspiller. For dommerkomiteen valgte i sin bedømmelse af projektet at gøre opmærksom på, at det måske kunne bygges for det budgetterede beløb, hvis det vel at mærke blev rettet til. Og kort efter østrigerne var blevet udråbt som vinder af projektet, udtalte en af firmaets topchefer, at projektet manglede penge. I et interview med NORDJYSKE for tre år siden sagde Helmuth Swiczinsky: ”Vi sagde allerede i konkurrencen, at budgettet er stramt, men at vi måske kan nå inden for rammerne af det. Vi tog forbehold og sagde, at fonden skulle skaffe flere penge til udstyret i koncertsalen”. Han lagde til, at de danske priser på beton ville koste ekstra 30 millioner, og bundforholdene ved havnen krævede ekstra 10 millioner kroner til pilotering. Påstandene blev afvist af fonden. Men den garvede arkitekt kom med en tilføjelse i interviewet, som burde have fået alle advarselslamper til at blinke hos bygherrene. Helmuth Swiczinsky fortalte nemlig om et af firmaets store projekter, et museum i Frankrig: ”Vi sagde til dem, at projektet var underfinancieret med 40 procent, og det lykkedes os at få budgettet forhøjet med 20 procent. Det er helt almindeligt, at politikere underfinansierer”. En klar melding om, at de glade amatører i Aalborg godt kunne berede sig på at skaffe flere penge. Og det kom jo i den grad til at holde stik. Bent Flyvbjerg kommenterer sitautionen således: - Projektet blev valgt under den forudsætning, at det kunne bygges til prisen, men man havde ikke tjek på det. Man skulle have sikret sig, at det rent faktisk kunne bygges til prisen og have fået indføjet i kontrakten, at hvis det ikke blev sådan, så var det også arkitektens ansvar. Aalborg Kommune tog tidligere i år styringen af projektet og indsatte rådmand for teknisk forvaltning, Henrik Thomsen (SF) som næstformand i bestyrelsen i den fond, der er den ene bygherre. Den anden er staten. Henrik Thomsen mener, konstruktionen med en fond som den ene bygherre har været for svag, og det giver en del af forklaringen på, hvorfor projektet løb af sporet. - Aalborg Kommune har haft en rolle og så alligevel ikke. Man kan sige, at kommunen har haft en lunken tilgang, men nu skal kommunen have den totale styring og være den ene bygherre. Gerne i samarbejde med for eksempel staten eller en privat entreprenør, siger han. Tænkepause Parterne har givet sig selv en tænkepause på en måned og samler kræfter til at komme igen. For et musikhus skal Aalborg have. Det er både kommune og fond enige om. Bent Flyvbjerg anbefaler, at tænkepausen bruges til at finde en arkitekt, der kan det, som Coop Himmelblau ikke kunne, nemlig bygge det projekt, man ønsker for de penge, man har. Eller sige klart fra, inden man går i gang, hvis det ikke kan lade sig gøre. - Det skal være en af de store arkitekter, der har et renommé for at kunne holde budgettet. Han lægger vægt på, at man vælger verdensklasse-arkitekter, for at få et musikhus, der kan være lokomotiv for udviklingen i Nordjylland. - Hvis vi får et eller andet hus, der er klappet sammen ligesom Kennedyarkaden, så vil det være bedre at lade være, siger Bent Flyvbjerg. Han har selv undersøgt de store arkitekters trackrecord, deres liste over gennemførte projekter, og fundet frem til to af verdens allerbedste, som har vist gang på gang, at de kan bygge spændende og opsigtsvækkende og overholde budgettet. Det drejer sig om Frank O. Gehry og Daniel Libeskind. Frank O. Gehry er kendt fra Guggenheim museet i Bilbao og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles. Daniel Libeskind er arkitekten bag genopbygningen af World Trade Center i New York, Jødisk Museum i Berlin og Imperial War Museum i Manchester. - Hvis Aalborg kan få en af de to til at sige ja og på forhånd binde sig til budgettet, så kan Nordjylland få det flotteste projekt i Danmark. - Operaen i København er blevet kedelig og direkte grim, og det betyder, at vi har banen for os selv. Vi kan få det projekt, som folk vil komme rejsende for at se og bruge, siger Bent Flyvbjerg. Rådmand Henrik Thomsen (SF), får ansvaret for kulturen i Aalborg fra næste år og en fremtrædende rolle i gennemførelsen af et nyt musikhus-projektet, og han kan godt lide ideen. -Vi skal bare ikke begynde med en arkitektkonkurrence igen, siger han. Henrik Thomsen er tilhænger af den løsning, der kaldes en omvendt licitation. Her beskriver bygherren, hvad man vil have, og hvad det må koste. Det sendes i licitation, og entreprenøren, der vinder, stiller selv med arkitekten. Bent Flyvbjerg finder modellen velegnet og forklarer, at det så bliver vigtigt for bygherren at stille krav til, hvilken arkitekt, vinderen af liciationen bruger. - Det skal ikke være en tilfældig arkitekt, men den arkitekt, som man på forhånd har fundet frem til, og som ud over at være blandt de allerbedste i verden også kan holde budgettet. Det krav kan man sagtens stille til entreprenøren, siger Bent Flyvbjerg. Udviklingsprojekt Når det er så vigtigt, at et musikhus i Aalborg bliver det mest spændende byggeri i Danmark, så er det ifølge professor Bent Flyvbjerg, fordi Nordjylland har brug for projektet til at skabe udvikling. - Nordjylland står i en kritisk situation, som faktisk er blevet værre de seneste år. Danmark knækker over, og Nordjylland er på den forkerte side af knækket. På den rigtige side er hovedstadsområdet og østjylland. Det er de to områder, hvor det sner. Nordjylland er bare ikke med, siger han. - Det er derfor, jeg mener det er vigtigt, at få musikkens hus i Aalborg. Selvfølgelig kan det ikke klare det alene, men det vil være fyrtårnet i en by, hvor der også skal ske andre ting, for eksempel ved havnefronten.