Thisted

Tag et forklæde på, direktør

I min sidste klumme i det udmærkede blad, hvor jeg kørte af sporet med tanker på molen i Vorupør, var jeg så letsindig at love at køre på sporet igen med en opfordring til en stresset direktør om at slappe af på en anden måde end min foretrukne ved æ haw. Det givne løfte vil jeg naturligvis holde, så her følger historien i digterisk form. Nej, vær ikke bange. Der er ikke tale om et af disse uforståelige digte. Der er tale om et fortællende digt. For øvrigt er vi jo efterhånden i agurketiden med søslangen og andre mystiske historier, som hvert år dukker op i spalterne, og så må det også være mig tilladt at servere min historie i form af et digt. Så her kommer opfordringen til en stresset direktør eller redaktør eller enhver som helst anden hårdtarbejdende m/k i det danske såkaldte velfærdssamfund: Tag et forklæde på, direktør Var dagen for streng, direktør? Var dit tankevirvar gemt bort i barberskum klokken seks foran spejlet nødvendigt i stedet for morgensang? Var møderækken for lang, direktør? Var diktat af det brev til bestyrelsens formand mellem møde og møde nødvendigt i bilen fra A til B? Var din frokost for våd, direktør? Var det kolde bord med retter på stribe og de mange snapse nødvendigt for modpartens ordreaccept? Var dagen for lang, direktør? Var dit slid og dit slæb fra otte til tyve uden pauser i ræset nødvendigt for fortsat firmasucces? Tag hjem klokken fem, direktør. Tag et forklæde på og gå ud og vask op. En håndens funktion er ganske nødvendig for ånd såvel som for krop. Fik du opvasken klar, direktør? uden tanke på firmafunktion. Hvad siger du dog, direktør? Er ændring af køkkenstruktur helt nødvendig for kortere opvasketid? Gem dit ur i et skab, direktør, men du opvaske-slapper, så du kan koble fra ræset. For din psyke og krop er det ganske nødvendigt med ro mellem dagen og dagen.