Tag forbud op til revision

12. april 2011 06:00

S-SF: Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt (S) har i "al hemmelighed" sammen med deres rådgivere haft meget travlt med at sammensætte en buket tidsler i form af 25 forbud, der skal ændre danskernes personlige adfærd. Nu er der heldigvis i dansk lovgivning det med ordet forbud, at handlingen forbundet dermed kan medføre straf! Om rådgiverne har fortalt parret Søvndal og Thorning dette vides ikke. Men et af forbuddene vil jeg gerne bringe i spil, forbuddet mod at gå i solarium. Jeg mener afgjort, at især Helle Thorning her skal gå på listefødder. Ellers skal hun også indføre forbud mod brug af botox, noget, hun efter sigende har personlig kendskab til. Myndighederne advarer nemlig stærkt imod alvorlige bivirkninger ved behandling med dette rynkereducerende stof. Så tag lige alle disse forbudsforslag op til fornyet revision. Hvor kedeligt skal livet være under et evt. rødt styre? Jeg spørger bare.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...