Tag grundlov op til revision

Borgernes rettigheder i Grundloven skal bringes op på niveau med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og så skal demokratiet stå i centrum.

I denne weekend fejrer vi Grundlovsdag og i den anledning synes vi, at der skal sparkes gang i grundlovsdebatten igen. Grundlovsdag fejrer vi hele udviklingen af vort samfund siden den første frie forfatning i 1849. Det er dagen, hvor borgerne fik ret til indflydelse på samfundets udvikling. Med tiden er der sket væsentlige forbedringer af Grundloven. Således er der efter 1849 indført lige valgret, landstinget er afskaffet, det parlamentariske princip er indført, og der er kommet nye bestemmelser om oprettelse af en ombudsmandsinstitution, om folkeafstemninger og om mulighederne for at afgive suverænitet til mellemfolkelige myndigheder. Kort sagt er vores demokrati udviklet i takt med tiden – og dog, det er nu er over 50 år siden, at Grundloven sidst blev revideret. Der er sket meget i samfundsudviklingen siden sidste grundlovsrevision i 1953. Der er forhold, som man ikke dengang kunne tage højde for som udviklingen i teknologien og i det internationale samarbejde. Heller ikke spørgsmålet om miljøudfordringerne var så aktuelt i 1953. Vi synes, at det er på høje til med en opdatering. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter eksempelvis mod toetur og diskrimination. Det betyder, at Danmark ikke må udvise en person til en stat, hvor vedkommende risikerer at blive udsat for tortur, og staten må ikke forskelsbehandle sine borgere af nogen grund. Ting som Grundloven slet ikke berører. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at borgernes rettigheder og friheder er mere vidtgående i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention end i den danske Grundlov. Der er derfor behov for, at det bliver præciseret i en ny Grundlov, at vort samfund bygger på et humant grundlag, hvor mennesker ikke må diskrimineres på grund af køn, hudfarve, national eller etnisk baggrund, sprogligt eller religiøst tilhørsforhold, handicap, seksuel orientering, alder eller andre omstændigheder, som gælder det enkelte menneske. Grundlovens sprog er også forældet, og det signalerer ikke just tilgængelighed og demokrati, at den er så svær at forstå. På samme måde skal en Grundlov også slå fast, at vi i et moderne Danmark tager udgangspunkt i folkestyret i vores samfundsopbygning. I dag nævnes folkestyre ikke en eneste gang i Grundloven, til gengæld fremgår ”Kongen” over fyrre gange! Og hvorfor skal det i øvrigt hedde Kongen, når vi har en dronning i dag. Fremover er der også ligestilling til tronen, det burde også afspejles i landets Grundlov. Det skal klart fremgå, at al offentlig magt i Danmark udgår fra folket, samt at det danske folkestyre bygger på den frie, lige og almindelige valgret, et repræsentativt og parlamentarisk princip, et kommunalt selvstyre og et forpligtende internationalt samarbejde. Der er god grund til at tage Grundloven op til revision, som det er gjort så mange gange før i vores historie. Socialdemokraterne foreslog allerede tilbage i 2003, at der skal nedsættes en forfatningskommission – men den nuværende regering er tilsyneladende mere konservativ end liberal på det punkt. Vi har også foreslået en valgretskommission, der skal kigge på nedsættelse af valgretsalderen til 16 år – for i modsætning til VKO, der vil begrænse valgretten, vil vi hellere inddrage flere i demokratiet. Grundlovsdag 2010 er derfor ikke kun en god dag at fejre Grundloven, men også til at skue fremad. Lad os fremtidssikre Grundloven – og lad os gøre den tidssvarende, så den kan forstås af helt almindelige mennesker. Grundloven er alt for vigtig til blot at blive set som et historisk dokument – der er derfor behov for en opdatering, så den bringer folkets rettigheder og pligter ind i det 21. århundrede. Rasmus Prehn holder offentligt grundlovsmøde hjemme i sin have i dag (kl. 14-17), hvor Pernille Rosenkrantz-Theil kommer som taler.