Tag hånd om de ældre

Hvis der er nogen, der liver kørt helt ned i afgrunden, må det være de svageste ældre

, der ikke selv har kræfter til at protestere imod de barske nedskæringer i den nye struktur. Først lukker man køkkener, så cafeerne, nu vil man oveni lukke nogle aktivitetcentre, andre skal være brugerstyret, maden stiger fem kr., og jeg kunne blive ved. Ingen medarbejdere på de resterende centre. Hvem skal være tovholdere for vore svageste brugere? Har man taget højde for eller forstået hvorfor frivillige gerne giver en hånd med? Nej, nu tager man hele armen. Jeg er bange for, at mange vil sige fra. Dette vil jo blive et fuldtidsjob og ikke frivilligt. Hvem skal nu aktivere vore svageste brugere og skabe glæde i hverdagen. De ansatte løber stærkt nok. Hvem får nu tid til at holde i hånd eller aktivere vores dejlige ældre og få den dejlige oplevelse? Grethe Andersen Dagnyvej 15, Aalborg goa@stofanet.dk