Skolevæsen

Tag hensyn til børn

En lille, 8-årig pige sidder bagerst i klassen bag en afskærmning. Uden øjenkontakt med sine klassekammerater.

MISBRUG:En lille, 8-årig pige sidder bagerst i klassen bag en afskærmning. Uden øjenkontakt med sine klassekammerater. Hun er vred og taler grimt. ADHD (damp), lyder mistanken. Pigen har aldrig talt med en psykolog. Det er skolen - klasselæreren og SFO-pædagogen – der har truffet beslutningen og de ved reelt ikke, hvordan afskærmningen virker. Pigen hader den. Hun forlader klasseværelset. Går på toilettet, hvorfra hun ringer til sin mor. Moderen ringer derefter til skolen og beder personalet tage sig af hendes barn. I hjemmet er hverdagen tung. Pigen vil ikke i skole. Hun er ked af det og vil blive hjemme. Efter skolen, er hun vred og vil ikke lave lektier. Konfliktniveauet er konstant højt. Hvorfor reagerer børn sådan? Denne pige har en dybt alkoholiseret far, som har forvoldt stor skade på sine børn igennem de 5 og 8 år, de har levet. Han er så grov, at han har mistet både forældremyndighed og samkvemsret. Uforståeligt, at hans overgreb ikke automatisk har medført hjælp til børnene. For nylig hentede han den yngste fra børnehaven. Tvang barnet ind i bilen, og kørte rundt, mens politiet ledte efter ham. Han er utilregnelig og voldelig. Dukker op hos sin eks. til en børnefødselsdag og smadrer vinduet, hvor hans eget barn står og kigger på ham. Pigen sover dårligt – har ondt i maven m.m. Det høje psykiske pres gør hende urolig. Hun kan ikke hverken huske, eller koncentrere sig i skolen. Pigen reagerer negativt, fordi hjælpen kommer alt for sent. Hun er skadet på sin udvikling. Pigen savner kontakt med andre børn. Hun er dybt afhængig af den, men ved ikke hvordan hun skal gøre. Afskærmningen forværrer hendes i forvejen høje psykiske stressniveau og den angst hun dagligt lever med. Læreren og pædagogen forstår hende ikke, de skælder ud. Pigen reagerer aggressivt. Der er absolut intet sygeligt i pigens adfærd. Tværtimod. Hun protesterer, alt hun magter – imod det hun opfatter, som voksnes overgreb. Fejlen er at finde i manglen på forskning og samfundsinteresse for udsatte børns liv. Konsekvenserne er, mangel på viden og indsigt i dysfunktionelle familiers adfærd/spilleregler/normalitetsbegreber og hvad det betyder for børns sunde udvikling at vokse op i en misbrugerramt familie. Pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne indeholder så godt som intet, om børnenes adfærd og deres behov for hjælp. De har ikke en kinamands chance for, at hjælpe disse – samfundets mest udsatte børn. De forsøger, med risiko for at fejle og forvolde yderligere skade. Pigen behøvede ikke have det så svært. Moderen ikke blive sygemeldt. Skolen ikke have så tunge opgaver. Det kunne være stoppet. Hvis barnets behov kom før hensynet til faderen.