Tag i brand på nybyggeri

Støv fra papiruld var i skyld i branden på Pilevej - en brand, som er under kontrol

Helle Møller Larsen
Foto: Bo Lehm
Morsø 8. juni 2018 14:18 - Opdateret 11. juni 2018 13:04

NYKØBING: Tagdækningen på et nybyggeri på Pilevej brød fredag kl. 12.55 i brand, da et lokalt tagdækkerfirma var ved at lægge tagpap på et 150 kvadratmeter stort nybyggeri, som opføres af en privat person.

- I forbindelse med, at man lægger tagpap på, bruger man isoleringsmaterialet papiruld og en gasbrænder til brænde tagpappet fast. Det er støvet fra papirulden, som sammen med brugen af gasbrænderen antænder branden, forklarer Mogens Hansen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Nykøbing.

- Vi måtte brække 50 kvadratmeter tag op, da vi kom. Men firmaet var selv i gang med blandt andet pulverslukkere, da vi kom, tilføjer indsatslederen, der havde i alt tre biler og syv mand på stedet.

Slukningsarbejdet er der fuldstændig styr på.

- Om senest en halv time er vi helt færdige. Men det gør det ikke bedre, at alting er meget tørt og brænder hurtigere, siger Mogens Hansen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...