Boligøkonomi

Tag ikke penge fra lejere

BOLIGER:Det er for dårligt, at staten vil tage yderligere 4,4 mia. i Landsbyggefonden, udover de 5,5 mia., de allerede har taget. De penge er beregnet til at renovere gamle og nedslidte ejendomme. Nu, hvor mange ejendomme er betalt, vil pengene strømme ind, hvor nogle sagtens kunne bruges til at sætte huslejen ned med 25 pct., og der vil også være penge nok til at renovere den gamle boligmasse. Hvis pengene ikke bliver brugt til nedsættelse af huslejen og renovere, bliver det så dyrt at bo til leje, at dem med en rimelig løn ikke vil bo til leje. Kun dem, der kan få det meste af huslejen betalt af det offentlige, har råd til at bo der. Nu bliver boligejerne forgyldt, mens lejerne og de svageste kommer til at betale. Ingolf Hedegaard SF Skagen, Lingbanke 69, Skagen ingolf-skagen@ofir.dk