Natur

Tag indsigelsesretten fra DN

LANDBRUG:Formanden i DN Aalborg har igen (25.2.) haft et voldsomt udfald mod landbruget, hvor Carl Chr. Pedersen fra Agri Nord beskyldes for ar være ynkelig, fordi han forsvarer retten til landmandens jord og derfor ikke ønsker offentlig adgang til randzonerne. Hvem der er ynkelig, vil dette indlæg bevise. Og jeg takker formanden for naturfredningsforeningen i Aalborg for klar tale, der tydeligt illustrerer DN's holdning og meninger. I Bæredygtigt Landbrug kæmper vi for vores grundlovssikrede ret til jorden - for at randzonerne ikke bliver en realitet. Derfor er al tale om offentlig adgang til bræmmerne egentlig uden betydning og kun et forvirrende aspekt i denne debat. Når jeg alligevel tager emnet op, er det for at gå imod DN's argumentationsform og forhåbentligt være i stand til at oplyse andre om de faktiske forhold, så de får øjnene op for DN's usande påstande. Åbenbart mener DN, at bliver en usandhed gentaget, bliver den til sandhed. Men sådan forholder det sig jo ikke i den virkelige verden. Og derfor går jeg imod DN's udokumenterede og onde angreb. Jeg tager DN's udsagn punkt for punkt: 1. "Krampagtigt at fastholde retten til at ødelægge den danske natur og samtidig holde almindelige borgere borte fra den smule natur, der er tilbage". Er det ødelæggende at ville bevare retten til sin jord - at dyrke den jord, man har betalt for i årevis, og som man stadig skal betale for, hvis der kommer randzoner? (Med eller uden turister, hvilket er fuldkommen underordnet i den her forbindelse). For øvrigt er vi ikke spor krampagtige, men i den grad parate til at forsvare sandheden. 2. Naturstyrelsen har afholdt et stort borgermøde, hvor "langt de fleste ønsker mere natur, også selv om det bliver på landbrugets bekostning". Og hvad så? Vi vil alle gerne have natur. Gratis, selvfølgelig. Men mon de adspurgte borgere er blevet underrettet om konsekvensen af randzonerne? At 50.000 ha god agerjord gøres udyrkbar, hvilket giver et samfundsmæssigt tab på 2,5 mia. kr./år - med færre arbejdspladser naturligvis. Og ved de adspurgte, at jorden tages fra landmanden uden erstatning? Og derfor er grundlovsstridigt. 3.. "62 pct. af landmændenes indtægter består af støtte (eller hvad man nu skal kalde det) fra EU". Ja, men det er ikke et udtryk for, at landmanden nasser på samfundet, men derimod et synligt bevis på, hvor lidt landmanden får for sine produkter (eksempelvis er prisen på et slagtesvin stort set ikke steget de sidste 35-40 år, mens lønmodtagerne har tidoblet deres løn). Derfor skal støtten kaldes forbrugerstøtte - hvilket i øvrigt finder sted på globalt plan. 4. "Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen". Her udstiller DN sin manglende samfundsøkonomiske viden i fuld skala. Landbruget står nemlig for næsten en tredjedel af valutaindtjeningen og 60 pct. af nettovalutaindtjeningen, og er således helt afgørende - sammen med skibsfart og industri - for Danmarks økonomi og dermed velstand. 5. "Der er rester af plantegift i hver 4. drikkevandsboring," og derfor lukket mange boringer. Ja, men hvor er de lukket? DN glemte at fortælle, at de fleste lukninger er under byerne. I det ovenstående er det dokumenteret, hvordan DN fordrejer sandheden og bruger nedværdigende udsagn om landbruget. Og der er intet håb for fremtiden, idet en ny (biolog Michael Stolze) opstiller til kampvalg om præsidentposten og mener, han er bedre til at profilere DN. Han mener således, at landmanden aldrig skulle have haft lov til at opdyrke brakarealerne igen. Men han ved åbenbart intet om dette forhold. EU- brakordningen var en markedsorienteret ordning grundet for stor produktion af korn - og derfor agerjord, der ikke blev dyrket. Ordningen var valgfri for den enkelte landmand og har intet med mere eller mindre natur at gøre. Derfor er det jo rent vanvid og fuldstændig misforstået at ville bevare brakarealer som naturarealer. Nu vil han have lavbundsarealer ud af drift - igen for at få mere natur. Men biologen ved åbenbart heller ikke, at der er mindst udsivning af kvælstof fra disse arealer. Her er således udstillet endnu to udokumenterbare angreb/påstande - mod landbruget. Alle eksempler viser manglende seriøsitet og inkompetence og udstiller DN som en yderliggående fritidsorganisation - uden økonomisk sans. Bæredygtigt Landbrug har derfor fået udarbejdet en rapport, der tager udgangspunkt i udbytterne på DN's gods (Skovsgaard Gods): Overfører man disse tal til det samlede landbrug, vil Danmark kun kan brødføde sig selv. Der vil ikke være nogen eksport, hvilket vil medføre et tab på 70 mia kr./år - og der vil tabes 100.000 arbejdspladser. DN har i mange år været opfattet som en organisation med viden om naturforhold, men nu fremstår som en yderliggående fritids- og interesseorganisation med ekstreme holdninger på naturområder. Denne udvikling må stille spørgsmålstegn angående DN's indsigelsesret, hvorfor Bæredygtigt Landbrug agter at synliggøre problemstillingen blandt folketingsmedlemmer og i ministerier.